Skip to main content

Derfor skal vi IKKE alle være feminister

July 4, 2006 by JFA

Jeg vil i denne artikel gå lidt mere i detaljer med, hvorfor det ikke er godt, hvis vi alle er feminister.

Feminister ser typisk vold som en funktion af en samfundsstruktur, de kalder patriarkatet. Hvorvidt denne struktur overhovedet er af nogen form for betydning i dagens vestlige samfund, skal jeg ikke komme nærmere ind på her.

Teorien om vold som en funktion af patriakatet placerer naturligt fokus på mænds vold mod kvinder.

Kvinders vold mod børn og mænd derimod søges enten bortfoklaret som sekundær eller negligeres helt.

Dette medfører, at vi ikke effektivt kan reducere volden i familier, fordi den kun søges stoppet, når den uddøves af mænd.

Feministerne mener så altså, at hvis patriakatet fjernes, og kønnene fordeles ligeligt inden for alle områder så forsvinder volden også.

Men - HOV! Skyldes al vold samfundsstrukturen - er mennesket - og specielt kvinden - så godt og stærkt fra naturens side at et ændret samfund vil fjerne volden.

Naturligvis ikke. Megen vold skyldes frustrationer i svage mennesker. Både i mænd og kvinder.

Så når kvinder misbruger børn føres også en tendens til voldelig "konfliktløsning" videre.

Vil vi volden til livs, må vi have et mere realistisk syn på mennesket, og ikke lade os narre til at tro at vold simpelthen er en funktion af patriarkatet.

Vold mellem enkeltpersoner har meget med den enkeltes oplevelser og personlighed at gøre og meget lidt med strukturer. (Det er typisk for det neurotiske individ, at det ikke kan adskille det partikulære fra det generelle, det personlig fra det politiske).

Feminisme nægter i fokusere på kvinders vold mod børn, for det passer ikke ind i deres totalitære forklaringsmodel. Hvis vi alle er feminister overses denne faktor altså, og vold vil da fortsætte, fordi der ikke tages fat om denne del af problemet.

I stedet er det bedre, hvis kun NOGEN er feminister, så kan de fokusere på den del af volden mænd uddøver og der primært rammer kvinder. Andre kan så fokusere på den vold kvinder uddøver mod børn.

På den måde får vi et mere komplet billede, og kan dermed mere effektivt reducere volden.

Det vise menneske kan naturligvis selv se, at tingene er mere sammenbundne og komplicerede, men det kan man ikke altid forvente at grupperinger der både normativt ønsker at bestemme hvordan verden skal se ud, og samtidigt deskriptivt forsøger at beskrive den som den er.

Deres billede af virkeligheden forvrænges da af de ideologiske briller.

Jeg håber det med dette eksempel står klart, hvorfor det ikke er nogen god ide, at alle er feminister.

Premium Drupal Themes by Adaptivethemes