Mænd og kvinder? Kamp eller kærlighed?

May 23, 2008 by Hjalmar

Lad os starte med at tale lidt om politisk korrekthed. Det er en dårlig ting, for det tvinger folk til at mene noget, de ikke nødvendigvis mener. Jeg vil citere Dr. Theodore Dalrymple:

Citat fra Frontpage Magazine
FP: You make the shrewd observation of how political correctness engenders evil because of “the violence that it does to people’s souls by forcing them to say or imply what they do not believe, but must not question.” Can you talk about this a bit?
Dalrymple: Political correctness is communist propaganda writ small. In my study of communist societies, I came to the conclusion that the purpose of communist propaganda was not to persuade or convince, nor to inform, but to humiliate; and therefore, the less it corresponded to reality the better. When people are forced to remain silent when they are being told the most obvious lies, or even worse when they are forced to repeat the lies themselves, they lose once and for all their sense of probity. To assent to obvious lies is to co-operate with evil, and in some small way to become evil oneself. One's standing to resist anything is thus eroded, and even destroyed. A society of emasculated liars is easy to control. I think if you examine political correctness, it has the same effect and is intended to.

Der er to sider af denne her ting med politisk korrekthed, den ene er, at en hvilken som helst person kan løfte pegefingeren og råbe "racist!" efter en anden person, ligesom man i middelalderen kunne råbe "heks" efter en anden person. Naturligvis skal alle menneskerracer respekteres, og der skal være plads til alle, men man lærer i skolen, at alt muligt er racistisk, selvom det egentlig bare er en konstatering. Hvis en person siger: "De kriminelle fremmede skal ud af landet," så vil medier og politikere falde over hinanden i forsøget på at råbe "racist!".

Her stopper det dog ikke. Det vil altså sige, at ytringsfriheden praktisk talt set ikke rækker ud over den politiske korrekthed. Man bliver godt nok ikke straffet for at sige noget politisk ukorrekt, men man kan blive hånet og let af, så ens ytringer ikke bliver taget alvorligt, af den ene grund at det var politisk ukorrekt, og hvor meget hjælper det så med ytringsfrihed, egentligt? Men nuvel, lad os tage en snak om, hvorfor jeg mener at feminisme (læs: Radikal feminisme), og jeg tror, man er nødt til at læse denne artikel på wikipedia, før man forstår, hvad jeg mener. *Link til wiki artikel*

Jeg har for så vidt ikke noget imod det koncept, at kvinder organiserer sig for at stå sammen imod undertrykkelse. Det der bare er vigtigt at forstå, er, at det ikke er i Danmark, at kvinder bliver undertrykt. Det er i lande som Saudi Arabien og Iran. Det er også vigtigt at gøre sig klart, at når feminister (læs: radikale feminister) påstår at arbejde for det her uklare og defuse begreb "ligestilling", så er de i virkeligheden bare ude efter at indrette samfundet endnu mere efter kvinder. Alt hvad der er maskulint og kommer fra mændene bliver betragtet som dybt problematisk. Desuden betragter feministerne alt hvad den traditionelle kernefamilie står for, som udelukkende kvindeundertrykkelse, og den feministstyrede stat forsøger på alle mulige måder at forhindre folk i at vælge netop denne livsførelse. Hvad den traditionellekernefamilie står for: Far der arbejder meget hårdt uden for hjemmet for at skaffe penge, og Mor der arbejder i hjemmet med at passe børnene. Det er de store træk, men jeg siger ikke, at kvinder aldrig må arbejde udenfor hjemmet, jeg siger bare, at det er sådan naturen er indrettet, sådan mennesker har levet i al den tid, der har været mennesker, og hvad der er sundest for børnene. Feministerne betragter dette som udelukkende kvindeundertryggelse, selvom det vil betyde, at mænd må arbejde MEGET mere end de alm. 37 timer.

I stedet for arbejder alle kvinder, selv nybagte mødre ude på arbejdsmarkedet på grund af den enorme materialisme, der præger det danske samfund. I den traditionelle kernefamilie må mænd arbejde meget mere end kvinden, og så kan man jo fristes til at sige: "Så er det godt, at vi har ligestilling i Danmark, sådan at mænd og kvinder bidrager lige meget." Det har vi bare ikke! Se hvad der bland andet står i velfærdsrapporten:

Kvindernes lavere gennemsnitlige nettobidrag i den erhvervsaktive alder og længere middellevetid betyder, at en gennemsnitlig nyfødt pige over sit livsforløb kan forvente at modtage 2,4 mio. kr. mere fra det offentlige, end hun betaler, hvis de gældende skattesatser, ydelsesindekseringer, udbredelse af ordninger osv. fastholdes gennem kvindens liv, jf. tabel 13.3. til sammenligning forventes en gennemsnitlig nyfødt dreng at komme til at betale 0,8 mio. kr. netto til det offentlige gennem sit liv.

*Jeg ville meget gerne skrive et link til velfærdsrapporten, men den er vist forsvundet fra velfærdsministeriets hjemmeside, jeg kontakter dem i morgen.*

Der er langt fra "ligestilling" i Danmark, hvis man skulle følge den helt materialistiske retorik. Denne forskel på 3.2 millioner kroner kan jo tildels retfærdiggøres ved at kvinder i langt højere grad end mænd bliver hjemme og passer børnene, men alligevel... 3.2 millioner kroner til hver eneste kvinde i gennemsnit. Selvfølgelig har Far ikke noget imod at betale for at Mor passer børnene, det er tværtimod noget mænd fra naturens side forventer at gøre. Det man hører fra Christiansborg er det samme og det samme, hele tiden. Penge dit, penge dat. Det er det samme fra ALLE partier. Ude til venstre er det flere penge til velfærd og så videre, ovre til højre er det flere penge til individdet (læs: lavere skat). Midt i hele denne materialisme har vi glemt, hvad det egentlig er, vi mennesker inderst inde lever og ånder for, nemlig at få børn; at få sat en ny generation i verden. Derfor er det problematisk, at danske kvinder får så få børn, som de gør i dag. Det er problematisk, at vi i folkeskolen lærer børnene selviskhed og materialisme, fremfor at lære dem hvad livet egentligt går ud på. De mennesker der i folkeskolen vejleder børn om, hvad de skal efter folkeskolen, nævner aldrig overfor eleverne, at de skal få børn.

Det vi burde lære dem er meget dybere. Vi burde lære dem, at livet er megt mere end bare penge og selviskhed. Vi burde lære dem, at når de bliver voksne, har de pligt til at sætte den nye generation i verden fremfor noget andet. Så lad os i stedet for at bekrige hinanden og skændes, mænd og kvinder i mellem, så lad os glæde os over, at vi er skabt med en sådan diversitet, at der findes to køn og ikke kun et. Lad os lade være med at være så materialistiske, at enhver diskussion stort set kun handler om penge. Lad os lade kvinder være kvinder og mødre, og lad os lade mænd være mænd og fædre, og lad os nyde det vigtigste i livet, i stedet for at være kede af, at vi aldrig tjener nok penge.