Naturen forsvinder ikke blot fordi, vi holder op med at tro på den.
Når vi som samfund isolerer os fra naturen, skaber vi intet andet end elendighed og forfald.
Feminismen er måske den største øvelse ud i at benægte naturen, verden endnu har set.
OK, skal jeg være helt ærlig, er der et par andre ideologier, der er par med feminismen
Women living separately from their partner, or who had no partner, were 73% more likely to miscarry. And women pregnant by a man different from the father of their previous children had a 66% higher risk of miscarriage than those carrying a second baby from their same partner.
Feminismen vil gerne fortælle os, at kernefamilien ikke har nogen naturlig berettigelse, at den blot er en måde at underkue kvinder på.
Feminismen indeholder uendeligt lidt visdom, simpelthen fordi den erstatter viden om menneskelige relationer, der er udviklet gennem århundreder med et meget simpelt politisk ideal.
Ægteskabet lægger bånd på kvinden, deri har feministerne ret. Men ægteskabet giver kvinden meget andet til gengæld.
Ægteskabet lægger også bånd på manden, det har feministerne ikke så travlt med at fortælle os, men det er lige så sandt. Manden får dog også meget igen.
Derfor giftede mænd og kvinder sig. Det var for begge parter et kompromis, hvor man opgav noget af sin selviskhed for til gengæld at give sine børn nogle trygge rammer.
Set i en evolutionær sammenhæng er ægteskabet en genial istitution fordi den indretter mænds og kvinders interesser og peger dem i samme retning. I et ægteskab har både faderen og moderen interesse i at investere fuldt ud i børnene fordi de begge ved, de er forældre.
Ved at ensrette mænds og kvinders interesser, forhindrede ægteskabet en lang række af de konflikter og problemer mellem mænd og kvinder, som vores Vestlige kultur i forfald nu giver os daglige eksempler på.
Kvinder vil have mere stat, for staten gør dem uafhængige. Tror de.
Kvinder elsker at modtage - ja, hvem gør ikke det.
Førhen modtog kvinder fra deres ægtemænd (produktion), og ægtemanden fik sex til gengæld (reproduktion).
(Dette mønster finder vi for i øvrigt overalt i dyreverdenen, prøv bare at google "nuptial gifts". )
Denne implicitte (og husk: expliciter den aldrig, i en konkret situation, det vil ikke gavne dig) kontrakt afspejlede den gensidighed naturen har begavet os med.
Ved statsdannelsen opstod en ganske ny situation. Ægtemanden var pludselig overflødig, ja ligefrem afhændelig, for staten skulle nok sørge for at kvinden fik hvad hun havde brug for.
Men hvis staten er en sugardaddy der giver til kvinder, hvad får da staten tilbage? En mand fik da sex, men en stat kan vel ikke få sex, vel?