Det feministiske selvværdssamfund

February 15, 2007 by JFA

Velfærdssamfundet er jo også et selvværdssamfund.

Ikke nok med at det vil sørge for, at alle har det materielt på en bestemt måde, det har også en ambition om, at vi alle har et bestemt selvværd og en krop, der ligger indenfor de af Staten fastsatte grænser.

Det feministiske og socialdemokratiske samfund er vitterligt totalitært, fordi det ønsker at mikromanage og regulere hver enkelt individ indtil alle mennesker tænker på samme måde og har samme indstilling til tingene.

Social modellering har altid været kendetegnende for totalitære samfund. Totalitære bruger også Staten som værktøj til at tvinge andre til at leve efter deres egne ofte idiosynkratiske og noget arbitrære abstrakte idealer.

Jeg griner ofte af al feminismens snak om diversitet. For når det kommer til stykket, plæderer de altid for, at vi alle skal veje noget bestemt, ville noget bestemt, opføre os på en bestemt måde - ja, i det hele taget må vi ikke afstikke fra normen.

Vi skal altså ikke bare være lige. Vi skal være ens.

Uanset hvad feminismen bruger som undskyldning er resultatet altid det samme. Et trist, gråt og fattigt samfund.

Den eneste form for diversitet feminismen tager alvorligt, er den med, at der er mere end to køn og så multikulturalismen.

Men det er jo ikke reel diversitet. Vi er mennesker ikke blot dyr.

Som mennesker er vi politiske væsner. Tænkende væsner. Væsner med ideer og værdier.

Det er her, der skal være diversitet og pluralitet. I ideer og værdier.

Hvis diversitet udelukkende handler om så mange forskellige biologiske nuancer som muligt, må venstrefløjen tage konsekvensen og sige at dyr tæller lige så meget med i diversitet som mennesker. Det er der selvfølgelig også en del på venstrefløjen, der har gjort.