Feminisme - fra ligeværd til overmagt - fra frihed til forbud

I et religiøst samfund vejes alt i forhold til, hvorvidt det fornærmer eller tjener den religion, samfundet holder.

I Sverige vejes alt i forhold til, hvordan det fremstiller kvinder. Fornærmer noget kvinder eller fremstiller et billede af dem som højestepræstinderne ikke godkender, skal dette fornærmende fjernes. Straks. Og med magt.

Nu er det så slut med porno i svenske fængsler fordi det opfattes som kvindeundetrykkende.

Porno er kvindeundertrykkende, mener den svenske kriminalforsorg, der vil forbyde pornofilm og -plakater i fængslerne.

Jep det er grunden. Det skal forbydes fordi nogen opfatter det som kvindeundertrykkende.

Er der nogen her der kan se paralleller. Kan vi så få nogen tegninger af nøgne kvinder?

Er det kvindeundertrykkende?

Hvad bliver mon det næste, der opfattes som kvindeundertrykkende?

Mange feminister så nok gerne at kritik af feminisme per definition blev opfattet som kvindeundertrykkende.

Sandheden er nok, at jeg respekterer kvinder mere som indvider med ret til at træffe egne valg, end mange feminister gør.

Progressive og feminister ser altid sig selv som hævede over religiøse mennekser. Sjovt nok ser de ikke deres egen religion.

Vor tids feminisme er TOTALITÆR. TO-TA-LI-TÆR!

Den vil bestemme hvad vi skal se, spise, høre og mene. Alt. Alle politiker måles på, og kun på, hvordan de påvirker kvinder.

Alle udtryksformer vurderes efter, og vurderes kun efter, hvordan de fremstiller kvinder - og indvirker på kvinders position.

Feminismen er en politisk moralisme. Den er anhedonisk og anæstetisk.

Feminismen vil bestemme hvad vi skal tænke. Hvad vi skal kunne lide. Hvad vi skal mene.

Hvordan er en social bevægelse, der tog sit udgangspunkt i den store liberale bevægelse blevet et undertrkkende tankepoliti?

Hvordan er feminismen gledet fra rationalitet til religiøs totalitarisme?

Og allervigtigst. Hvad i hele hule helvede bilder feminister sig ind at tro, at de har ret til med magt at påtvinge mig og andre deres forskruede virkelighedsfornægtende politiske idealer gennem statsmagt og skatterøveri?

Jeg behandler andre mennesker ordentlig. Jeg behandler kvinder ordentligt. Mænd ordentligt. Børn ordentligt. Jeg overholder den moralske lov.

Skribenter er ansvarlige for egne indlæg