Ville mænd blot generøst klippe vores kæder og stille sig tilfredse med rationelt følgeskab i stedet for slavagtig lydighed, ville de få mere opmærksomme døtre, mere hengivne søstre, mere tro koner, mere fornuftige mødre - i et ord, bedre borgere.

Sådan skrev Mary Wollstonecraft i 1792 i den banebrydende "A Vindication of the Rights of Woman."

Ser vi nu tilbage, må vi erkende at dette ikke er sket.

Mændene klippede ganske vist kvindernes lænker, men deraf fik manden ikke en mere rationel og tro ledsagerske.

Tværtimod.

Aldrig har flere kvinder været mere utro end nu, hvor de er frie og "uafhængige" som aldrig før.

De fleste kvinder mener nu, at det er i orden at slå deres partner.

Spørgsmålet er så, om Mary Wolstonecraft tog basalt fejl, da hun henregnede kvinder til de rationelle væsner, eller om feminismen har ændret sig siden Mary Wolstonecraft.

Jeg er optimist og mener Mary havde ret, når hun regnede kvinder for at være rationelle som mænd, og jeg er enig med hende i, at den naturlige følge deraf, er at give kvinden de samme rettigheder som manden.

Jeg mener således ikke det er den fundametale ligestilling af mænd og kvinder, der primært har skabt de problemer, vi ser mellem kønnene i dag.

Faktisk er problemerne en konsekvens af, ikke radikalt nok at have fulgt de liberalistiske principper, der ligger bag Wollstonecrafts argument.

Titlen på Wollstonecrafts værk betoner rettigheder, men rettigheder - på det tidspunkt bogen blev skrevet - var altid noget, der blev fulgt af pligter og ansvar.

Rettigheder var også på det tidspunkt fraværet at andres ret til at bestemme over en person.

Med rettigheder mentes altså primært retten til selvbestemmelse.

Man kunne leve sit liv som man ville. Konsekvensen ved denne frihed var naturligvis, at eftersom den var et produkt af den personlige frihed, kunne den ikke eksistere uden andre produkter af friheden.

Kræver du friheden til at bestemme selv, må du også være klar til selv at tage konsekvenserne af disse valg.

Med rettigheder skulle altså ikke forstås 'ret til den og den ydelse.'

Flytter vi ideen om kvinders rettigheder ind i et samfund, hvor ansvar og pligter i praksis primært forbindes med mænd, går det galt.

Og det er præcist hvad den moderne skandinaviske velfærdsstat er en øvelse ud i. Den isolerer mennesker fra konsekvenserne af deres handlinger. Specielt kvinder.

Menneskene i velfærdsstaten har dog stadig masser af rettigheder, så det lader da til, at man fint kan have rettigheder uden ansvar, ikke?

Nej. Det er en illusion. En illusion der kun kan opretholdes ved at krænke andres mest fundamentale frihedsrettigheder.

Man kan ikke både blæse og have mel i munden samtidigt, heller ikke i en velfærdsstat.

Selvom velfærdsstaten har isoleret mennesker fra konsekvensen af deres handlinger, er min klare overbevisning, at den har isoleret kvinder mere, end den har isoleret mænd.

Moderne feminister taler aldrig om kvindens ansvar og kvindens pligter. Det behøver man ikke læse meget nyere feministisk litteratur for at forvisse sig om.

Kvinder har ret til abort, men de stilles ikke til ansvar for graviditeten.

Enlige kvinder her ret til befrugtning, men på andres bekostning.

Kvinder har ret til hustrubidrag, men sanktioneret af statsmagten.

Googler man 'kvinder har ret til'? får man 11.000 resultater.

Googl 'mænd har ret til'? og du får kun 283.

Mænd har værnepligt, kvinder har rettigheder.

Et eksemplet man kunne se på er skilsmisser. Når jeg diskuterer med venner og bekendte, hvorfor flest skilsmisser startes af kvinder, er reaktionen altid den samme. Jamen, det er da fordi mændene er umodme, ikke vil binde sig og så videre.

Virkeligheden er dog langt mere kompliceret. Vi må se på hvem der har mest at tabe ved en skilsmisse og hvem der har mest at vinde. Igen har kvinder en række rettigheder, mens mænd har en række pligter.

Så kære Mary Wollstonecraft, jeg er ked af at måtte meddele dig, at kvinder stadig ikke behandles som rigtige voksne mennesker der skal tage vare på eget liv. Paradosalt nok nu på grund af en statsfeminisme, "der ved bedre" end den enkelte kvinde.