Komplimenter er nu også sexchikane

Tjah

Så bliver vi vel nød til at bruge nogle mere mandchauvenistisk termer, som f.eks. slappe skeder eller feministisk indoktrinerede sexualsinker. Alt andet ville jo være kriminelt.

Skattetryk har også bemærket sagen:

For 10 år siden var ting som dette en joke, som Shu-bi-dua lavede sjov med. I nutidens Danmark får man bøder for at være venlig. Kunne det hænge sammen med at antallet af kvindelige dommerfuldmægtige har oversteget 70% ?

Jeg har fundet et par adresser til dokumentation:

domstol.dk fra 13.april 2007:

I 2005 var 45 procent af byretsdommerne kvinder, mens den seneste opgørelse viser, at de kvindelige dommere i byretten i dag udgør 51 procent.

Samlet set er antallet af kvindelige dommere i Danmark steget stødt gennem årene. Hvor der i dag i alt er 43 procent kvindelige dommere, var der i 1999 15 procent kvindelige dommere, mens der i 1963 kun var fem procent kvindelige dommere. I 1932 var der ingen kvindelige dommere i Danmark.

Tendensen gør sig også gældende for det øvrige juridiske personale ved domstolene, hvor antallet af kvindelige retsassessorer er steget fra 50 procent til 56 procent, mens antallet af kvindelige dommerfuldmægtige er steget fra 69 procent til 72 procent fra 2005 til 2007.

I København er det gået galt, se weekendavisen:

Hendes Verden

31 af 44 dommere i Københavns Byret er nu kvinder. Men det er dybt tabubelagt overhovedet at antyde, at mænd og kvinder måske dømmer forskelligt.

Af Carsten Juul

Københavns Byret, Retssal 4, tirsdag lige efter påske. Sagen er en straffesag om legemsangreb og anden vold, og den tiltalte er ikke overraskende en mand, der sidder dér bag et bord midt i det lille, højloftede retslokale.

Mandens forsvarer til venstre for ham er kvinde, til højre for ham sidder anklageren, også en kvinde, oppe ved skranken foran ham, midt mellem de to kvindelige domsmænd, sidder dommeren, der denne morgen er en mand, men med større sandsynlighed kunne have været kvinde, idet 31 af de 44 dommere i byretten nu er kvinder.

Situationen er ikke atypisk, som man måske kunne tro, for retsvæsenet er på vej til at blive indtaget af kvinder. Op mod to tredjedele af de offentlige anklagere er kvinder, hvilket får formanden for Foreningen af Offentlige Anklagere til at frygte, at anklagegerningen snart bliver domineret af kvinder.

Og noget tyder på, at det går sådan. Ved den seneste ansættelsesrunde til stillinger i politiet og anklagemyndigheden blev 64 procent af stillingerne besat af kvinder.

Kønsfordelingen i Københavns Byret er noget ud over det sædvanlige. På landsplan er kønsfordelingen i byretterne mere ligelig, Dér er 51 procent af den samlede dommerstand kvinder. I landsretterne er det 30 procent og i Højesteret 21 procent, men blandt dommerfuldmægtige og retsassessorer er andelen henholdsvis 72 procent og 55 procent – og det er netop fra de personalegrupper, at fremtidens dommere bliver rekrutteret.

Kvindernes indtog i retsvæsenet vil efter alt at dømme fortsætte. På jurastudiet på Københavns Universitet var over 60 procent af de studerende sidste år kvinder, og det er gentagne gange dokumenteret, at kvindelige jurister søger over i det offentlige, der har ry for at være knap så opslidende og langt mere familievenligt end for eksempel advokatbranchen. Spørgsmålet er så, om denne udvikling vil komme til at påvirke retsvæsenet – kulturen og retsanvendelsen?

»Man kan godt forestille sig, at kvindelige anklagere og dommere vil sætte andre ting i spil,« siger Christina Fiig, adjunkt, ph.d. på Center for Kønsforskning på Aalborg Universitet, som i samme åndedrag understreger, at det ikke er noget, som er undersøgt. »Men man kan lave en analogi til det politiske liv, hvor undersøgelser viser, at kvindernes indtog i parlamentarisk politik er årsag til, at nye emner er blevet sat på den politiske dagsorden – emner om ligestilling og privatsfæren. Netop kvindernes tilstedeværelse har haft en betydning – på tværs af partiskel.«
Kvinder mere velforberedte
Det er et klassisk spørgsmål, om det har nogen betydning, at et område feminiseres, og om det køn, der udøver et fag, har betydning for fagets indhold.

Kvinders indtog i mandefag skaber mange gange bekymring for, om fagligheden og lønniveauet kan bevares. Det er stadig sådan, at de fag, der betragtes som mest seriøse, er hardcore jobs og udøves af mænd i modsætning til mere omsorgsbetonede områder, som kvinderne i det offentlige typisk tager sig af.

»Og hvis det går på samme måde i retsvæsenet, vil nogle nok sige, at faget er i fare, og at det risikerer at miste prestige,« siger Jo Krøjer, adjunkt på Institut for Arbejds- og Organisationspsykologi på RUC.

Hun mener, at bekymringerne bunder i udokumenterede opfattelser af, hvad mænd og kvinder er gode til. »Men måske er det for kvinder mere nærliggende at blive offentlig anklager end at blive erhvervsjurist, fordi det er lettere at forene med den opfattelse, man har af sig selv som kvinde, som en person der er mere forpligtet til at yde omsorg for andre mennesker. Omsorgselementet er der jo som offentlig anklager og dommer.«

Dommerne er bundet af forskellige fortolkningsprincipper og af retspraksis, og deres handlefrihed er i virkeligheden meget begrænset.

Alligevel benægter de færreste, at dommeren som person også er til stede. Så meget desto mere besynderligt er det, at folk er så berøringsangste, når det gælder spørgsmålet om kønnets indflydelse.

Det er ikke kønnet, men personen, der er afgørende, understreger Anette Maarbjerg, retsassessor i Helsingør Ret og bestyrelsesmedlem i Dommerfuldmægtigforeningen. Den har 12 medlemmer, de 10 er kvinder.

»Min erfaring er, at du ikke kan se, om det er en mandlig eller en kvindelig dommer, der har afgjort en sag,« siger Anette Maarbjerg, men medgiver, at der endnu ikke er lavet undersøgelser, der kan bekræfte hendes antagelse eller modsat vise, at det også i retsvæsenet skulle være sandt, at kvinder er mere empatiske og socialt bevidste, som er den generelle forventning. Alligevel mener hun, at kvinder virker mere velforberedte, når de møder i en sag.

»Jeg tror, at mange kvinder er meget omhyggelige og ansvarsbevidste. Man kan måske sammenligne det med, at de fleste kvinder heller ikke søger et job, før de kan leve op til alle krav i stillingsbeskrivelsen. Mænd har større selvsikkerhed og mener, de lærer det undervejs.«

Maarbjergs kollega, Ulla Otken er sekretariatschef i Frederiksberg ret (6 kvindelige dommere ud af 13) og medlem af Dommerfuldmægtigforeningens bestyrelse. Hun hverken oplever eller kan forestille sig, at der kunne være en kønsforskel. Det handler ikke om, hvorvidt man er mand eller kvinde, men om man er en god jurist, og om man har gennemslagskraft og kan lede. Men dér, hvor hun alligevel levner en sprække for kønnets betydning, er i forhold til omverdenen.

»Det betyder kun noget i forhold til andengenerationsindvandrere, der har det svært med autoriteter og især med kvindelige autoriteter. De føler det meget ydmygende at blive dømt af en kvinde, det kan man se og høre på deres verbale udfald,« siger Ulla Otken.
Retsfølelserne
Af det samlede antal medarbejdere ved alle danske domstole er 78 procent kvinder.

61 procent af alle ansøgere til stillinger i Justitsministeriet med tilhørende organisationer (Kriminalforsorgen, Datatilsynet og Civilstyrelsen) er kvinder.

Tager man konsekvensen af Anette Maarbjergs forestilling om, at kvinder generelt er mere velforberedte, må konsekvensen være, at vi totalt set får et mere omhyggeligt og ansvarsbevidst retsvæsen. Og når undersøgelser viser, at kvindelige entreprenører er mere helhedstænkende, kan det vel også gælde dommere.

Men det er dybt tabubelagt overhovedet at antyde, at mænd og kvinder dømmer forskelligt, for domstolene dømmer uden følelser og uden personlige idiosynkrasier. Retsfølelser må ikke eksistere.

Feminiseringen af retsvæsenet kan påvirke folks forventninger, som det åbenbart er tilfældet med andengenerationsindvandrere. Flere kvindelige aktører vil også bidrage til at forrykke den balance, som man ivrigt diskuterer, når det drejer sig om lægdommerinstitutionen. Ideen med domsmænd og nævninge er, at en tiltalt møder et repræsentativt udsnit af befolkningen, men problemet er, at han i realiteten møder midaldrende skolelærere. Spørgsmålet er, om det også er et problem, hvis en tiltalt i en sædelighedssag møder en kvindelig dommer, en kvindelig anklager og to kvindelige lægdommere. Ville den tiltalte have tillid til systemet? Ville hans advokat?

»Hvis jeg i sådan en sag kunne vælge mellem kvindelige og mandlige dommere og anklagere og domsmænd, så ville jeg da helt klart foretrække en mandlig dommer, en mandlig anklager og mandlige domsmænd,« siger Anders Nemeth, der er forsvarsadvokat i København. »Med en rent kvindelig besætning deler alle aktører køn med den forurettede, og det kan i situationer, hvor afgørelsen er på vippen, ikke fuldstændig udelukkes, at det kan have betydning.«

Blandt forsvarerne er mænd overrepræsenterede, hvilket formodentlig hænger sammen med indtjeningsmulighederne som privatpraktiserende advokat. På listen over beskikkede forsvarere i København står der 17 kvinder og 54 mænd. Det skyldes, at kvinder generelt holder sig fra selvstændig advokatvirksomhed. Ikke Lone Refshammer, der er beskikket forsvarer for den tiltalte mand i Retssal 4. Hun oplever ofte, at dommeren, anklageren, forsvareren og mindst en af domsmændene er kvinder, mens den tiltalte som hovedregel er af hankøn.

»Det er vanskeligt at vurdere, hvilken betydning det har, men det er min oplevelse, at de tiltalte ofte er meget glade for at få en kvindelig forsvarer, fordi de har sans for de bløde værdier. Der er nok en forskel på mandlige og kvindelige forsvarere. De kvindelige snakker mere med dem og giver sig mere tid, det er jeg ikke i tvivl om. Og i voldtægtssager ser den tiltalte det – ud fra et taktisk synspunkt – som en fordel at have en kvindelig forsvarer. Det forekommer lettere for en kvinde at stille spørgsmål til en kvindelig forurettet, og det er også mit indtryk, at anklagemyndigheden sætter en kvinde på i de sager, men jeg ved ikke, om det er bevidst,« siger Lone Refshammer, der har 25 års erfaring som forsvarer.

»Men hvis kønsforskellen derudover spiller en rolle, tror jeg måske, det kunne være tilfældet i forhold til lægdommerne. Kvindelige lægdommere kommer ofte med en social baggrund, hvor kønsforskellen spiller en større rolle, mens de kvindelige dommere og anklagere er højtuddannede, og jo højere uddannelse, desto mindre betyder kønsforskellen.«
Ingen lønforskel
Bløde værdier er det sidste, man tænker på, når man står og venter hos vagten på Politigården i København, der er byens mest voldsomme og skræmmende magtbygning. Kia Reumert har ofte forestillet sig stedet med de lange, lange, dystre gange som den perfekte location for en gyserfilm. Hun arbejder i advokaturen for organiseret kriminalitet og har været anklager i ni år, og hun ved udmærket, at den typiske anklager i dag er kvinde, men det er ikke noget, hun lægger mærke til, måske fordi der i netop hendes advokatur er en overvægt af mænd.

»Men det er på ingen måde min opfattelse, at kvinder er blidere end mænd, eller at de omvendt er hårdere, og det er heller ikke mit indtryk, at de tiltalte lader sig påvirke af aktørernes køn,« siger Kia Reumert, der ikke har præferencer i forhold til dommerens eller forsvarerens køn i de sager, hvor hun selv optræder. Det er ligegyldigt, hævder hun, for selve den konservative og rituelle retskultur virker neutraliserende i forhold til spørgsmålet om køn.

»Det er en meget høflig og professionel kultur, hvor alle viser, at man er i gang med noget meget vigtigt, og derfor udviser aktørerne respekt over for de tiltalte og over for hinanden.«

Formanden for hendes forening, anklager Carsten Egeberg Christensen, frygter, at området bliver et kvindefag, fordi det kan få en negativ indflydelse på lønnen.

»Det har vi jo set andre steder i det offentlige,« siger han.

Men det udsagn er der ingen dokumentation for. Tværtimod. Der er ingen kønsmæssig lønforskel for djøf’ere i den offentlige sektor. Det viser en analyse foretaget på basis af DJØFs lønstatistikker i 2005. Heller ikke i Sverige, hvor man har set nøjagtig samme udvikling med flere kvinder i anklagemyndigheden, har man kunnet spore en nedgang i lønniveauet. Til gengæld bliver mændene – i hvert fald i Danmark – meget hurtigere chefer end kvinderne, og flere mænd ender i en chefstilling.