Kvinder og velfærdsstat
Lignende indhold
180grader havde for nylig en glimrende klumme om kvinder og velfærdsstaten. Jeg har netop læst den. Den indeholder adskillige guldkorn så læs det hele her:
http://www.180grader.dk/klumme/Hvad_vil_kvinder_have.php
Et par uddrag
Men det viser sig faktisk, at enlige kvinder er langt mere tilbøjelige til at stemme for en større stat end kvinder i faste forhold. Det er sådan set logisk nok, da disse kvinder ikke kan modtage økonomisk hjælp direkte fra en partner. De kan da i stedet optimere deres situation ved at stemme for en stor velfærdsstat, der med et progressivt skattesystem tager fra de velfungerende familier og giver til enlige kvinder.
Moralsk er det naturligvis et uheldigt system, da det straffer produktiv adfærd og tilskynder nedbrydende adfærd. Altså nedbrydning af civilsamfund, for det opbygger naturligvis stat og ubehjælpsomhed.
Og
Man skal ikke være ekspert for at se, at statens omfordeling fra mænd til kvinder simpelthen ødelægger gensidighed - eller sammenhængskraft for at bruge et moderne, men ualmindeligt grimt ord. For det, der binder folk sammen, er i høj grad gensidighed og komplementaritet. Specielt når man kommer udover de første tre-fire år, som den biologiske del af "sammenhængskraften", også kaldet forelskelse, kan stå for.
Vi er altså inde i en ond cirkel, hvor en stor stat undergraver en kvindes incitamenter til at gøre en indsats for at samarbejde med en mand, fordi staten sikrer hende det, manden ellers kan give hende. Det giver flere skilsmisser, som igen giver flere enlige, som igen stemmer for en stat, der overprioriterer enlige.
Det er da klart nok! Hvorfor bøvle med en mand, hvis man kan tvinge ham til at betale uden at skulle høre på hans ævl, indgå kompromisser med ham og indstille sig på nogle af hans behov. Se det tydeligt enhver, at staten, den store velfærdsstat, understøtter de mest egoistiske og narcissistiske træk i kvinder. Ikke godt.
Konklusionen:
Vores opgave ligger derfor ikke i at forklare folk, at omsorg ikke er vigtigt. Opgaven er derimod at overbevise folk om, at staten ikke kan løse denne opgave lige så godt som civilsamfundet. Omsorg, beskyttelse og kærlighed skal ydes i konkrete familier - ikke af et koldt og abstrakt statssystem, dét er vores besked til fremtiden.
Meget bedre kan det vist ikke siges.
Klummen fortjener som nævnt at blive læst i sin fulde udstrækning:
Comments
Citatet siger alt om hvorfor det er selvmord for en civilisation at give kvinder indflydelse!
Husk at indvandrere kun udfylder den plads som hundredetusinde aborter ikke kan . . .
Hvordan opnår man ægte solidaritet? Gennem demokratisk tvang eller gennem sociale relationer og personligt ansvar?
Jamen kære venner, det hjælper jo helt sig selv! Ja, vi skal have forankret omsorgen i familierne, men det kommer helt af sig selv, ellers….. Det er åbenbart alligevel lykkes venstrefløjen, at få jer til at tro på, at livet er en intellektuel konstruktion. Allerede for tyve år siden så jeg, med firsernes indledende fascination af narcissismen et indslag i fjernsynet, hvor en ung mand fortalte om, hvorfor han havde valgt at være ”single”. Det var hovedsagligt forankret i det økonomiske. Det er mig komplet uforståeligt, at så mange mennesker kan tro, at man bare kan vælge frit fra hylderne, uden at det har konsekvenser. Nu har mand og kvinde levet sammen i omkring en halv million år, og så mener man altså, at man fra det ene år til det andet, kan droppe det naturen har lagt ind i mennesket gennem en halv million år? Vi er ikke skabt til at være uden det modsatte køn. Vi er til gengæld skabt til at være uden feminismen, så hvis min teori holder, så sker der én af to ting. Enten finder folk ud af, at de er blevet narret af feminismen, og vælger den fra. Ellers så går det herefter kun ned ad bakke, med alt det vi i øjeblikket ser, med stigende kriminalitet, vold og dysfunktionelle familier. Faktisk er jeg ret ligeglad med, om kvinderne har lidt mere ud af det offentlige system. Bare vi igen får etableret en tro på, at mand og kvinde kan fungere sammen.