I dag skriver JP under den voldsomme overskrift Kreative kvinder nedgøres og chikaneres.

Lektion 1 fra hans side. Et valg indebærer et fravalg (aka man kan ikke både blæse og have mel i munden på samme tid):

Når vi går i teatret eller til koncert, har vi fri. Og er der børn, bliver de passet for en enkelt aften. Men de kvinder, der står på scenen - de er der hver aften. Og når de får børn, er det for de flestes vedkommende uden barselsordning, for de er nemlig ikke fastansat.

»Hvis man er skuespiller eller danser, så arbejder man om aftenen - ofte hver aften, mens et stykke kører. Det betyder, at man er totalt afhængig af en mand, der kan passe børnene. Konsekvensen er, at kvindelige kunstnere får børn langt senere end gennemsnittet,« siger Karen Sjørup.

At forfølge en drøm har omkostninger. Når du drømmen, skulle det gerne være sådan, at du kan sige til dig selv, at det har været afsavnene værd, men du kan ikke tvinger andre til at betale, så du ikke selv skal møde konsekvenserne af dit valg.

Isolerer vi valg fra konsekvenser skaber vi en verden uden frihed.

Lektion to fra hans side. Det æstetiske kan ikke underlægges det moralske:

Er det chikane, når den ældre mandlige skuespiller stikker tungen ind i munden på den unge skuespillerinde midt i teaterkysset?

Ældre, unge? Vi ser her feministernes politiske moraliseren som trumfer af det æstetiske.

Kun folk på samme alder må kysse autentisk? Fordi der ikke må være magt-assymetrier?

Tåbeligt. Skulle man følge feministernes tankegang burde al kønslig omgang så forbydes, da de jo mener mænd strukturelt er overordnede kvinder. Uanset alder.

Feminismen er en spændetrøje, Et forsøg på kontrol og moraliseren af værste slags.

I kunsten kan man ikke underlægge det æstetiske en feministisk politisk kontrol, for da findes kunsten ikke længere. Skarpe er de som bekendt ikke - feministerne.

Lektion 3 fra hans side. Hold op med at udvande begreber, det skader de reele ofrer der faktisk eksisterer:

[Er det sexchikane] når en anmelder skriver mere om den kvindelige kunstners krop og tøj end hendes musik?

Nej. Det er blot en tåbelig anmelder. I øvrigt er mange kvindelige sangerinder gode til at objektivisere sig selv og spiller ganske meget på deres køn. Kommer de så bagefter og råber op om sexchikane fordi en anmelder bemærker der tøjvalg er det som at spytte folk der rent faktisk har oplevet sexchikane i ansigtet.

Feminister vil gerne kriminalisere al adfærd og alle udsagn, der ikke falder i deres egen smag. Totalitarister hver og en.

Lektion 4 hold op overdrive for politiske formål (aka Peter og Ulven)

»Der er en højere grad af seksualisering blandt kreative kvinder end andre. De oplever mange uønskede tilnærmelser,« siger Karen Sjørup, leder af Center for Ligestillingsforskning på Roskilde Universitetscenter (RUC), der står bag rapporten, som viser, at godt halvdelen af kvinderne havde oplevet sexuelle tilnærmelser i deres arbejde.

»Jeg har ikke oplevet en indberetning om sexchikane i de fire år, jeg har siddet i bestyrelsen. Men jeg vil ikke afvise, at det sker. Og sker det, skal medlemmerne selvfølgelig henvende sig til os,« siger formand for ligestillingsudvalget i Skuespillerforbundet Nastja Arcel.

'Nuff said.

Lektion 5 drop jeres fantasier og projektioner

»Det sker også på skolerne, hvor professorer og lærere udnytter deres magt til at forføre de unge talentfulde skuespillerinder. Men kvinderne står meget alene med det, og det kan være svært at skelne mellem forelskelse og udnyttelse,« siger Karen Sjørup.

Jo, det forekommer da nok. Omend den slags har det med at forekomme oftere i feministers fantasier end i virkeligheden. Og så projicerer de her lesbiske feminister en hel del.

I øvrigt er der ingen grund til at infantilisere unge skuespillerinder på den måde. Kvinder kan mere selv end den her slags feminister er villige til at indrømme. De vil så hjertens gerne tage sig kærligt af de unge skuespillerinder, de her kedelige akademiske feminister.