Magten vi aldrig taler om

Jeg er nu enig i at fænomenet bliver temmelig fortiet af de etablerede feminister. Forklaringen skal nok søges i at feministerne som de forklædte kollektivister de er, ønsker lighed mellem mennesker i alle henseender. Derfor kan de ikke anerkende den magt, som er skabt af forskelle. Det er ikke nok at kvinder har magt, de skal have den samme magt som mænd.

Feminister går først og fremmest ind for iboende rettigheder. Man har ret til magt. At opnå magt som følge af talent, held eller hårdt arbejde, betragtes af kollektivisterne som uretfærdigt. Deres retorik går jo altid på at kvinder - ikke bestemte kvinder, bare kvinder - har ret til ligeløn/ledelsesposter/folketingskandidaturer. Det går aldrig på konkrete personer, såsom "Lise Lotte burde få højere løn, fordi hun er dygtig". Nej, du har ret, fordi du er kvinde.

Derfor bryder de sig ikke om forherligelsen af flotte kvinders seksuelle magt over mænd, da det i sagens natur er forbeholdt et fåtal (i sig selv aldersparametret indsnævrer gruppen). Du kan ikke sige til en mand: Du skal tænde på mig, fordi jeg er kvinde (i modsætning til feministernes drøm: jeg har ret til posten, fordi jeg er kvinde). Nogle er heldige, andre ikke. Nogle er ambitiøse og formår at holde sig slanke, velplejede andre ikke. At fremhæve visse kriterier for udseende som gode fremfor andre, leder til lavere selvværd for dem med appelsinhud og hængepatter, og burde derfor forbydes. Hvor ofte hører vi ikke modeverdenen udskældt af feministerne? Modeverdenen betragtes som en ond kapitalistisk konspiration, som leder til lavere selvværd, anoreksi og selvmord.

Feministernes anke mod modeverdenen og skønhedsidealet er præcis den samme som mod erhverslivet. Her er det ikke nok at være kvinde, du skal leve op til visse konkrete kriterier for at få succes.

mvh. Helene