Det har længe været min centrale tese, at substantiel ligestilling (det vil sige lige fordeling af de to køn på alle poster inden for alle områder) for feminister er vigtigere end alt andet.

Den tese bekræftes nu fra officielt hold, den følgende kommentar falder efter afsløringen af, at det koster virksomheder dyrt på bundlinjen at insistere på substantiel ligestilling i bestyrelsen:

"Den økonomisk set bedste kønsbalance må vi antage fandtes før kvoteringsreglerne blev vedtaget. Derfor må vi hellere sige, at kønskvoteringer i de norske bestyrelser er prisen værd, fordi ligestilling er helt grundlæggende i den nordiske samfundsmodel og fordi Norge er så rigt," siger Øivind Bøhren fra Handelshøjskolen BI i Oslo til Dagens Næringsliv.

Ja. Det koster. Al unaturlig fordeling koster fordi den er suboptimal i sit udbytte og koster regulering at opretholde. Det er ren logik.

Norge mener åbenbart, de har råd til nogle flotte fordelinger, hvor man kan vise, at man da har lige mange mænd og kvinder i bestyrelser. Så de flotte politiske idealer er altså vigtigere end folks frie valg og samfundets konkurrenceevne.

På længere sigt vil samfund, der tager den feministiske ide til sig, naturligvis gå under i konkurrencen med ægte meritbaserede samfundsformer.

Netop derfor er feminismens ambition international. Den vil gennem FN gennemtrumfe verdensomspændende regler, så man ikke risikerer at nogle samfund forbliver fri og dermed kan udkonkurrere derers egen virkelighedsfornægtende ideologi.

Enhver med lidt historisk viden vil da også kunne forstå at feminismen så da også har placeret sig solidt i den kategori af sociale bevægelser for hvem abolut lighed er vigtigere end individets frihed.

Lighed - koste hvad det vil. En uhyggelig tanke der altid fører totalitære foranstaltninger med sig.