Stor stat + feminisme = bander og ungdomskriminalitet

Hvorfor er andengenerationsindvandrere mere voldelige og kriminelle end danskere?

Vi lader lige spørgsmålet stå lidt.

For svaret vil overraske.

Både venstre- og højrefløjen.

Godt. Har I tænk over det?

For her kommer svaret:

Indvandrerfædre har ingen status i det danske samfund, og derfor kan de ikke udfylde en reel faderrolle.

...

Det er den korte udgave.

Når børn, specielt drenge, ikke er er underlagt en rationel maskulin vilje i hjemmet, udfylder de blot tomrummet med den primitive bandekultur. I banden får det den støtte, de ikke kan få i en familie, hvor der ikke er en mand til stede.

Det ved vi fra samtlige samfund. Mønstret er altid det samme. Ghettoer hvor børn vokser op uden fædre er altid plagede af bandeproblemer.

Der findes ikke et velfungerende samfund, der er bygget op omkring enlige mødre.

Så det vi ser med andengenerationsindvandrere er et mønster, der vil brede sig til andre grupper efterhånden som kernefamilien splittes og mænd for mindre plads og status i vores samfund.

Feminismens mål har fra starten været, og er stadig, at destruere kernefamilien, som i den feministiske vrangoptik ses som en nødvendigvis undertrykkende institution.

Med statens mellemkomst kan dette projekt lykkes.

Man vil så skyde skylden på det maskulines natur, så længe man ikke forstår, at det er manglen på rationel maskulin tilstedeværelse, der er problemet.

Statsfeminismen har drevet en klie mellem fædre og deres sønner. Vi ser nu effekten af dette.

At drenge har en rationel maskulin rollemodel, ja, man tør knapt sige det - en far - er absolut en nødvendighed. Tåber på venstrefløjen bliver ved med deres vulgærmarxistiske vrøvl om, at bare børnene har det materielt godt skal resten nok gå.

Tåber på højrefløjen tror til gengæld, at orden handler om religion eller race.

Man er jo omgivet af tåber i det her land.

Det er ellers simpelt nok. Det handler om, at faderen skal være der i familien , respekteres der og så opdrage sine børn ordentligt.

Staten kan ikke gøre en fars arbejde.

Kommentarer

Det er gjort

Man vil så skyde skylden på det maskulines natur, så længe man ikke forstår, at det er manglen på rationel maskulin tilstedeværelse, der er problemet.

Det viser sig, at vi oppe mod en bande, der kalder sig "samfundet".
I et forskningsprojekt, finansieret af Statens humanistiske Forskningsråd, er det endvidere påvist, at bander, grundet det feminines natur, har en begrænset størrelse.

Glimrende indlæg, relevant i forhold til diskussionen om hvorvidt Feminisme og Islam har en sammenhæng, og i fald hvilken. Synes det ligger lidt i tråd med en tanke jeg gør mig for tiden om at muslimske mænd i Danmark synes at være blevet udnævnt til at være prøvegruppe for et statsligt organiseret angreb på faderskabet. Man benytter sig så at sige af at der findes en kløft mellem mænd med kristen/vestlig kulturel baggrund og mænd med traditionel muslimsk baggrund. Der er efter min mening risiko for at at de mænd med kristen kulturel baggrund vil støtte opløsningen af familier med mænd af anden baggrund, måske for at fortsætte stilen med at tale feministerne efter munden.

Ja, det er en meget vanskelig balancegang. Traditionelle grupper indeholder en visdom, som vi i det moderne / post moderne har svært ved at genkende.

For eksempel er det at man ved hvem der er far til et barn noget, der kendetegner det traditionelle.

Samfund hvor man ikke kender faderen, fungerer sjældent. I hvert fald bliver de aldrig store og konkurrencedygtige.

Bestemt en vigtig mekanisme. På den anden side er det dumt at frifinde islam/muslimer/arabisk kultur. Muslimske 2 Gere er værre end fx. vietnamesiske.

Som nævnt blandt de 10 politisk ukorrekte sandheder, giver islamisk kultur polygami og selvmordsterror. Den er generelt individundertrykkende, fyldt med forbud og faktisk meget kvindagtig sine steder. Det er jo nærmest en kombination af despoti og "konsensus via sladder".

Ja, indlægget var også lidt ment som en provokation. Det er helt sikkert en dårlig kombination, for det er ganske rigtigt, at der ikke er samme problemer med vietnamesere.

Hvis man ser lidt mere internationalt på det, tyder meget dog på at også asiatere til tider danner nogle mistænkelige "civilsamfund" i form af triader.

Det interessant spørgsmål er, hvordan vi skaber et stærkt civilsamfund som ikke er bande eller mafia agtigt, men familieorientret uden at det er på den latinamerikanske måde, hvor det sker på bekostning af tiltroen til ikke-familie.

Skribenter er ansvarlige for egne indlæg