Kampen mod femifascismen starter her
Sponsorer
Svar til R. på Scratching the Surface
July 14, 2007 by JFA
(Da R. har lukket for ikke-blogger kommentarer, kommenterer jeg her)
I et indlæg fokuserer R. på mænds rettigheder, kvinders rettigheder, fædres rettigheder og mødres rettigheder. Hun overser altså børns rettigheder. Det er de voksnes verden. Det kommer vi tilbage til.
Hendes indlæg er en kommentar til en kronik, der blev trykt i Berlingske en tid tilbage.
Helt kort var ideen med kronikken, at mænd burde være klar over, at når de donerer sæd går over halvdelen (kilde 60Minutes) nu til at befrugte lesbiske par og enlige mødre.
Ved at donere gør mænd altså andre mænd afhændelige. Eller man kunne sige de skaber inflation på spermmarkedet.
Pointen er fuldstændig korrekt. Det er ganske simpel økonomi. Jo flere der udbyder sæd til en billig pris - jo flere aftagere vil der også være i følge den almindeligt accepterede Says lov.
Udviser man ansvarlighed overfør børn og vort fremtid som velfungerende samfund, støtter man ikke op om projekter, der skaber flere enlige mødre. Så simpelt kan det siges. Fra undersøgelser i USA ved man at enlige mødre - IKKE race, klasse eller noget andet - er den største forudsiger af kriminel adfærd hos unge mænd senere.
Desuden vil jeg ikke fratage et barn muligheden for at have to forældre ved at bidrage til et system, der gør det muligt for egoistiske mødre at få børn alene. De har jo kun syn for egne behov. Havde de haft syn også for barnets ville de have taget det med i betragtning, at børn ønsker en mor OG en far. Undersøgelser fra USA viser også at mest vold mod børn udøves af enlige mødre.
Så hele R. rettighedsdiskurs er for mig at se forfejlet. Man har i høj grad rettigheder i den grad man forstår at bruge dem fornuftigt.
R. bryder sig heller ikke om ordlyden af kronikken. Den er vist ikke postmoderne nok. Hun skriver:
I will resent [sic] from elaborating further on the obvious heteronormativity of this statement (further underscored by a praise of the heterosexual family as society's cornerstone earlier in the feature) and instead raise two different issues:
Men du har jo allerede kommenteret på dette indirekte. Lad mig så samle den op. Ideen er nok at vi skal tro, at det heteroseksuelle forhold blot er en social konstruktion, der ikke er hverken mere eller mindre naturlig end andre konstellationer. Men at vi lever i et patriarkalsk samfund, der priviligerer denne form over andre former uden der egentligt er nogen justifikation for dette.
Den slags bavl er jo muligt fordi vi gennem teknologi har isoleret os fra naturens og virkelighedens betingelser. Argumentationen er dog lige så tynd som det senkulturelle lag, hvorpå den hviler.
Hun fortsætter:
1. First and foremost the feature appears to confuse an improvement in women's rights with a deterioration of men's rights. Come on, fight for improving fathers' rights and men's possibilities to adopt... but not to worsen the situation of single women! It is not a zero-sum game.
Igen. Det handler om mere end voksne menneskers rettigheder til at opfylde egoistiske behov. Jeg er ikke interesseret i, at et barn skal have to fædre eller vokse op hos en enlig far lige så lidt som jeg er interesseret i det med enlige kvinder og lesbiske par. Jeg er ikke sexist. Jeg er realist.
Jeg tager nemlig også højde for barnets rettigheder. Noget feminister eller også plejer at profilere sig ved. Men husk bedøm dem ved deres handlinger og betydning for udviklingen. Ikke for hvad de siger, de vil.
2. Secondly, I am puzzled by the author's anxious assumption about women being less interested in men because of (affordable) artificial insemination.
Det behøver du som sagt ikke være forundret over. Det er en simpel økonomisk lov at større udbud giver større efterspørgsel. Desuden har den del der går til enlige mødre og lesbiske frem for til par bestående af en mand og en kvinde været støt stigende (60Minutes.)
R. fortsætter
I also find it really sad that the author reduces men to, well, sperm providers. I would certainly hope that there is more to a relationship than the provision of sperm. If availability of semen is what glues the heterosexual family, the praised cornerstone of society, together, I am even more doubtful of the flattering light the feature puts heteronormativity in.
Det er ikke forfatteren til kronikken, der reducerer mænd til spermbesørgere.
Det er dem, der afleverer og benytter sig af donorsæd, der gør det. Hvordan kan du overse dette?
Hvis en enlig mor mener, det eneste hun har brug for ved en mand er hans sæd. At en far ingen betydning har for et opvoksende barn, så er det hende, der reducerer manden til spermbesørger.
Vi er nogen, der mener mænd har en essentiel (et ord postmodernister sjovt nok ikke bryder sig om for det gøre deres sociale ingeniørarbejde hen med det totalitære utopia besværligt) rolle at spille. Det er ikke os der reducerer mænd.
Det er ikke kun sperm, der limer kernefamillien sammen (åh, hvilken poesi.) Men feminister har haft travlt med at nedbryde den komplementaritet mellem kønnene som ellers tradionelt har virket til at øge "sammenhængskraften" i familien. Opposites attract sagde man. Det er feminismen der vil fjerne disse.
Når mænd så er reduceret til reserve kvinder er de vitterligt reducerede til spermbesørgere fordi det er det eneste de kan gøre bedre.
Det er feminismen, der har reduceret manden kære R.
Comments
Når du nu insisterer på at
July 14, 2007 by Renegade (not verified), 4 years 30 weeks ago
Comment: 1315
Når du nu insisterer på at du selv har en biologisk og videnskabelig tilgang til emnet, og kritiserer R's argumentation med base i undersøgelser, kunne det være rart at du kom med med nogle henvisninger, istedet for bare at skrive "I USA har man fundet ud af" eller "almen erfaring viser".
Det er om noget uredeligt, da det ikke giver læseren mulighed for at bedømme dine kilder. I kritiserer jævnligt feministisk research herinde, men hvis du selv har dine resultater fra "forskere" som Harvey Mansfield, Robert Bly og amerikanske institutter der er fondsstøttet af det religiøse højre, er det jo ikke så underligt at den research understøtter tesen om at køn er essentielt forskelligt og at den heteroseksuelle kernefamilie er basen for en sund opvækst - det er jo selve kernen i disse forskeres ideologi, såvel som det er kernen i feministisk forskning at modbevise essentialisme.
En anden ting er så, at der faktisk er en del forskningsundersøgelser der viser, at det ikke er opvækst hos enlige mødre som sådan der skader børn, men det at enlige mødre som oftest ligger lavest på den sociale rangstige - især i USA. Mange undersøgelser viser - eks. Amato & Booth (1995), Booth & Crauter (1998) Erikson & Gecas (1991) og Pleck (1995) - at det der giver børn en sund opvækst er overskud og ressourcer hos omsorgspersonerne. To omsorgspersoner i hjemmet giver som oftest mere tid og ressourcer til børnene, men hvorvidt disser er barnets biologiske ophav, en mand + en kvinder, to kvinder eller to mænd er ikke udslagsgivende for barnets velfærd.
Men de kan selvfølgelig også være farvede, det ville være interessant at se på hvilken basis de undersøgelser du refererer er lavet, og hvorvidt de anvender grundlæggende forskellige metoder og parametrer. Først herfra kan vi diskutere hvad der er "alment anerkendt".
Jeg ville gerne angive
July 14, 2007 by JFA, 4 years 30 weeks ago
Comment: 1317
Jeg ville gerne angive kilder.
Ser du, problemet er, at den tid jeg bruger på at agitere herinde på hansside.dk tages væk fra den tid, jeg kan bruge på at sikre mit underhold.
Kvinfo.dk får pumpet millioner af kroner af staten hvert år. Vi - på den anden side af hegnet - får intet. Derfor kan jeg ikke bruge timer på at finde referencer frem.
Så din kritik er helt sikkert rigtig. Det kunne være glimrende med en langt mere "redelig" tilgang til de her emner - også set fra "hans side."
Den kønsforkning der foregår på universitetet tager et feministisk udgangspunkt, hvilket gør den biased alt for ofte.
Ja, det kan være svært at adskille årsag og effekt. Samme problem har al forskning. Det gode gamle korrelation betyder ikke nødvendigvis kausalitet. Her vælger jeg så den sunde fornuft der siger mig at - alt andet lige - er det bedre med to forældre end en.
Det mener jeg faktisk så seriøst at jeg langt hellere ser et lesbisk par med børn end en enlig mor, der starter ud som enlig mor.
Det bedste er dog, i mine øjne, en mor og en far fordi chancen så er større for at man får repræsenteret at bredt spektrum af evner, kvaliteter anskuelser etc.
Jeg er jvnf ovenstående næsten enig. Som sagt mener jeg at blandede forældrepar har en statisk fordel da det er sandsynligt med et bredere spekter af egenskaber.
Jeg tvivler på det nogensinde kommer dertil, hvor de her emner bliver så objektive at man kan tage et fælles udgangspunkt.
Det skyldes simpelthen det store værdiaspekt. Hvad man valuerer er individuelt og subjektivt. Er det for eksempel vigtigere med flotte symmetriske idealer eller at samfundet kan opfylde behov hos individer etc etc.
Tak for din kommentar til
July 21, 2007 by R. (not verified), 4 years 29 weeks ago
Comment: 1331
Tak for din kommentar til min blog. Beklager, det ikke er muligt på min egen blog, men jeg har efterhånden fået så mange spam-kommentarer, at jeg har valgt løsningen med registrerede brugere.
Så vidt jeg ser det, har du to hovedargumenter mod mit indlæg:
1) Udbud skaber efterspørgsel og derfor vil muligheden for (økonomisk overkommelig) kunstig insemination få kvinder til at vælge den løsning istedet for et heteroseksuelt parforhold.
Det er præcis dette ræsonnement (som også er kronikkens), som jeg mener, reducerer mænd til omvandrende sædbanker. Jeg tvivler stærkt på, at insemination vil blive konkurrence-dygtigt alternativ til forhold. Der er så mange andre ting, som et forhold giver (omsorg, sex, kærlighed - for ikke at tale om at passe ind i samfundets normer), og som ikke følger med ved at købe en ydelse hos fx. Cryos. Jeg er meget skeptisk overfor ideen om, at muligheden for at gå i en sædbank vil gøre kvinder mindre interesserede i mænd. Det er muligt, at udbud skaber efterspørgsel, men det afhænger også af, hvad der allerede er på markedet - for lige at blive i den kommercielle jargon.
2) Det er bedst for barnet at have to forældre (foretrækningsvis en mand og en kvinde)
Det begrunder du på to måder:
Den første er ved at fremhæve en undersøgelse fra USA, der siger at børn af enlige mødre oftere ender i kriminalitet end andre børn. Her er jeg enig med den anden kommentator, der fremhæver, at enlige mødre også ligger lavest på den sociale rangstige i USA, og det er den lave sociale status, der resulterer i kriminalitet - ikke at der kun er en forælder. Derudover tvivler jeg også stærkt på, hvorvidt de single kvinder, der vælger kunstig insemination i Danmark, overhovedet kan sammenlignes med de marginaliserede, enlige mødre i USA. De danske, single kvinder har et helt andet socialt og økonomisk overskud, som stiller dem i en bedre situation ift. at tage vare på deres børn.
Dit andet argument er, at det er imod barnets tarv at blive single forælder, fordi et barn har bedst af at have to forældre (helst en far og en mor, men i nødstilfælde kan forældre af samme køn vist også gå?). Jeg kender mange, der er vokset op med en forælder og er ganske sunde og velfungerende mennesker. Jeg er også overbevist om, at de single kvinder, der vælger kunstig befrugtning, har økonomisk, socialt og personligt overskud til at give deres børn en god opvækst. Derudover er det også et spørgsmål om at tænke lidt udenfor rammerne: Barnet har ikke to forældre, men til gengæld har det måske bedsteforældre, onkler, tanter eller forælders venner, som tager aktivt del i opvæksten.
Sidst vil jeg kommentere på dit udsagn om, at kvinder, der vælger kunstig befrugtning, er egoistiske. Når beslutningen om at få børn er bevidst, så er det altid noget, man gør ud fra en egoistisk betragtning: Vi får børn, fordi vi mener, at det beriger vores liv - uanset om man er single eller et par. Det synes jeg egentligt ikke, at der er noget i vejen med.
Tak fordi du har taget tiden
July 21, 2007 by JFA, 4 years 29 weeks ago
Comment: 1333
Tak fordi du har taget tiden til at svare på min kommentar.
Alt andet lige vil et større udbud af billig sæd gøre, at flere kvinder vælger den løsning. Så selvom der ganske rigtigt er mange andre faktorer på spil, vil et øget udbud medføre en øget efterspørgsel.
Vi mænd får ofte at vide, at der ikke er brug for os mere.
Godt så. Lod mænd være at levere sæd og indledte de en kollektiv verdensomspændende strejke, tror jeg piben ville få en anden lyd.
Hvad to forældre angår. Igen, du har ret i at mange andre faktorer spiller ind, men alt andet lige er det bedre med to forældre. Blot fordi du har to forældre falder onkler og bedsteforældre jo ikke væk.
Slutteligt vil jeg sige, at der i demokratiet er en indbygget tendens til kun at varetage voksnes interesser. Voksne kan måske blive enige om at vi primært får børn at egoistiske grunde, men jeg mener men bør se tingene i et lidt større og længere perspektiv.
Som sagt: Jeg tvivler meget
July 21, 2007 by R. (not verified), 4 years 29 weeks ago
Comment: 1335
Som sagt: Jeg tvivler meget stærkt på, at kunstig insemination nogensinde vil udgøre konkurrence til parforhold - argumenterne har jeg givet i ovenstående kommentar samt i indlægget på min egen blog.
Derudover er helt enig i, at børn skal have al den omsorg, de kan få (det skal selvfølgelig ikke blive til 'pyldren' eller formynderi, men det er en hel anden diskussion, nemlig om hvad 'god opdragelse' er ;-)), men om den omsorg kommer fra et forældrepar eller fra en anden sammensætning af omsorgspersoner, mener jeg må være det samme.
Der er rigtigt mange eksempler på heteroseksuelle par, der er dårlige til at give omsorg, så jeg synes absolut ikke, at der er nogen grund til at udelukke alternative
famileformer ud fra et synspunkt om, at 'tosomhed' er bedst for barnet.
men om den omsorg kommer fra
July 22, 2007 by JFA, 4 years 28 weeks ago
Comment: 1342
Det tror jeg ikke. Man kan gøre tingene for abstrakte. Alt andet lige er blod tykkere end vand. Derudover mener jeg det samfundsmæssigt er en dårlig ide at adskille forældre og forælderskab. Det hænger sammen med min opfattelse af staten som en størrelse der bør begrænses.
Utvilsomt. Men det er ikke meget at regne mod de problemer der følger hvis de fleste efterhånden bliver enlige mødre. Man ser det i mange slumkvaterer i USA's storbyer. Manden forsvinder, af den ene eller den anden grund, og moderen er alene med børnene og det går ikke godt.
Jeg ser ikke floskler som
July 22, 2007 by R. (not verified), 4 years 28 weeks ago
Comment: 1343
Jeg ser ikke floskler som 'man kan gøre ting for abstrakte' eller 'blod er tykkere end vand', som særligt gode argumenter mod alternative familieformer. Der skal altså noget mere substantielt på banen ;-)
Derudover har jeg kommenteret på sammenligningen med USA (ligeledes har den anden kommentator): Danske singler, der vælger kunstig befrugtning, kan ikke sammenlignes med enlige mødre i USAs slumkvarterer. Der er en verden til forskel hvad angår økonomisk, socialt og personligt overskud.
Som nævnt synes jeg også at forestillingen om, at alle 'efterhånden bliver enlige mødre' er meget far fetched. Sandsynligheden for at det kommer til at ske er vist noget lig nul. Jeg er med på, at du mener, at med udbud følger efterspørgsel, men udbud er altså ikke lig markedsdominans. Derudover har jeg også argumenteret for, at der er rigtigt mange ting ved et parforhold, som ikke følger med ved kunstig befrugtning ,og som gør, at det er jævnt usandsynligt, at parforhold nogensinde vil blive 'udkonkurreret' af sædbankers ydelser.
Jeg kan også prøve at vende den om og sige, at jeg ikke vil føle mig specielt 'truet' eller overflødiggjort som kvinde, hvis adoption blev nemmere for single mænd. Både mænd og kvinder har meget mere at tilbyde ens deres reproduktionsevner.
Jeg ser ikke floskler som
July 22, 2007 by JFA, 4 years 28 weeks ago
Comment: 1344
Argumenter. Hmmm.
Ja, for mig ville det række, hvis staten holdt op med at redistribuere ressourcer fra den ene type af samlivsform til den anden.
En slags naturlig selektion i mellem de forskellige konstellationer. Så ville det ikke være nødvendigt at argumentere.
Så længe staten overfører midler fra den ene type til den anden og dermed tilslører det faktum at den ene form er mere effektiv en den anden, er argumenter dog nødvendige.
Man kan snakke om to typer af orden. Den ene opstår i frihed - den spontane. På den anden side er der den orden, der skabes ved magt. Som jeg ser det vil den traditionelle form for familie klare sig bedst under forhold hvor staten ikke blander sig i alting. Det er vel derfor den er blevet så udbredt.
Det er ikke et moralsk argument. I så fald ville jeg jo begå den naturalistiske fejlslutning. Det er et pragmatisk argument.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at der under den anden type af magt - den anmassende type - kan skabes et samfund hvor forskellige konstellationer - forskellige typer af familier florerer. Jeg tvivler blot på at et sådant samfund vil kunne konkurrere med samfund, der kører efter den spontane orden. I øvrigt er prisen for høj. En stat der kan give dig alting kan også tage alting fra dig.
Ja, det er der nu. Og lige meget hvor dårligt enlige forældre klarer sig i Danmark vil det altid være kamufleret ved at staten da simpelthen tager nogle penge fra de velfungerende kernefamilier og giver dem til de enlige.
Måske. Jeg ser dog ikke nogen grund til at indrette samfundet sådan at incitamentet til at vælge den løsning stiger.
Vi er enige om at et parforhold ikke kan reduceres til kunstig befrugtning, men igen; jeg mener ikke, der er nogen grund til "rigge" systemet så det belønner enlige og straffer par. Hellere tilskynde det sunde end det usunde, hvis da overhovedet staten skal blande sig.
Jeg tror ikke det psykologiske aspekt er centralt her. Det handler om at indrette samfundet så det ikke ansporer usund adfærd. Man opfordrer vel heller ikke gravide til at ryge.