kimpo's blog
Forleden blev Berlusconi valgt til Italiens leder. Han indsatte bl.a. nogle kontroversielle ministre og begyndte en klapjagt på sigøjnere. Nu vil de sgu til at have atomkraft, hvilket Vesten skulle satse noget mere på. Propaganda og spil på dumme feminine følelser fremfor viden har jo været vigtigste årsag til atomkraftens manglende popularitet i det feminiserede vesten, men Berlusconi kan formentlig se, at man skal gøre sig uafhængig af den muslimske olie.
Hvad er det med de der italienere?
For et par måneder siden fjernede man Hustler Private Blue fra mit kanaludbud. Dermed forsvandt de mest sexede damer fra tv-mediet. Nu indfører DRs P1 så lummer erotik for kvinder. Fra Radionyt.com:
"Vi vil lave erotiske noveller til P1, som vi gerne vil have yngre, kendte, danske forfattere til at skrive. De skal fremføres som en blanding af oplæsning og dramatisering. Vi ved endnu ikke, hvornår de kommer til at ligge, men det bliver flere forskellige steder i fladen, " siger projektleder for Danmarks Radios radiodramatik, Thomas Hedemann, til metroXpress.
Han understreger, at satsningen på de erotiske radiotoner ikke skyldes at "Danmarks seriøse radiokanal" er blevet mere lummer.
"Det bliver ikke alt for vulgært, for det er jo P1 vi taler om, så det skulle gerne være lidt elegant. Men det er meget interessant, hvad P1's lyttere vil tænke om det. Jeg tror, det er vigtigt at finde balancen mellem porno og erotik, så man ikke skræmmer P1's lyttere væk," siger Thomas Hedemann.
Som man vil vide, er mænd mere visuelle og kvinder mere auditive. Ud går porno for mænd, ind kommer porno for kvinder. Mænd skal flæbende tilbede gudinderne af kød og blod i mangel af god porno, mens kvinderne skal fodres med lytte-petting.
Begge køn betaler til den mere og mere feminiserede medieflade, men mænds behov negligeres og kvinders opfyldes.
(taget fra en "backup-blog" jeg medvirker på, feminisering.wordpress.com, som blot registrerer eksempler på feminisering)
Så har jeg igen haft et sammenstød med bloggeren Jarl Cordua. Jeg har tidligere skrevet om visse liberales mærkelige forhold til fri debat, men herr Cordua synes dog at være mere sippet end de fleste. Han slettede følgende kommentar på sin blog:
Man kan sagtens gøre sig lystig over politiske kommentatorer, det har jeg selv gjort, men der er sandelig andre mere oplagte emner. F.eks. journalister generelt, og i særdeleshed de mange livsstils og tøsejournalister, som får penge for at tøsesladre med og om veninderne, næsten som gik de i 4. klasse, nu blot med lidt flere fremmedord.
Læs evt. detaljerne på Kimpos krige. Det er trist som folk lefler for kvinderne på den mest underlødige måde.
Hver anden pige er klar til pigesex, skriver Nyhedsavisen:
I en anden undersøgelse fra hjemmesiden MarieClaire.com blev 4000 kvinder spurgt, om de kunne tænke sig at eksperimentere med sex med en af samme køn, og det svarede 55 procent ja til. Generelt var kvindernes ja dog afhængigt af, at ingen andre end dem selv og partneren fik det at vide.
Den øgede lyst til at eksperimentere med sex med en af samme køn, skyldes, ifølge eksperter, dels en generel holdningsændring i samfundet, dels at flere og flere kvindelige verdensstjerner som Madonna og Britney Spears åbenlyst eksperimenter seksuelt. Også en tv-serie som 'Sex and the City' har været med til at ændre billedet af sex mellem kvinder.
Mon ikke det skyldes at kvinder tænder på magt? Og når nu de har fået skabt nogle samfund, hvor mænds status er amputeret, så er det kvinder de tænder på.
Vesten er på vej lige ud i lokummet, fordi kvinder har fået al magten på et fad gennem de seneste 30 år. Som tidligere nævnt kan kvinder snart knopskyde, så ingen mand behøves, men mon ikke kvinder er for egoistiske til at sikre efterkommere?
For at citere mig selv fra Uriasposten:
I er selvfede og urimelige, vil have en vindermand, men vil indrette samfundet så ingen mænd kan vinde. I er så fucking hykleriske, krævende, blaserte og gennemdekadente, fordi I ikke kender til frygt eller modmagt. I har ikke kunnet tåle den gyldne tid fra 70erne og frem. Jeres konsekvensløse frihed. I dag gider ingen ordentlig mand have en typisk dansk kvinde, men hun kan da få en gulvmåtte.
Forskerne regner med at man om 5 år kan lave børn helt uden sæd, via Jyllandsposten:
(...)I teorien er det muligt og snart også i praksis. Forskere er ved at udvikle en metode til at kunne lave stamceller fra kvinder om til sædceller. Dermed kan to kvinder være biologiske forældre til et fælles barn, ved at man befrugter den ene kvinde med sædceller fra den anden.
(...)
Flere danske politikere er åbne over for ideen.
"Mange siger, at et barn skal have en far og en mor, men vi siger, at børn har godt af to forældre. Man skal ikke være negativ over det her på forhånd," siger Socialdemokratiets Karen Klint, der er medlem af Folketingets sundhedsudvalg, til Nyhedsavisen.
(...)
Som vi så i 80erne og 90erne med masseindvandring af muslimer, leger uansvarlige kvinder og deres lakajer lystigt med ilden. "Den danske mand keder os og skide være med risikoen". Deres utopiske drømme skal bare gennemføres, og der står altid akademikere og folkestemninger klar i kulissen til at lave en ny ødelæggende revolution. Det har før været nævnt her på siden, at sæddonorer forråder hankønnet. Nu kan det snart være ligegyldigt. Man må imødese kold borgerkrig på kønsfronten såvel som på den etniske front. Der bliver nok ingen alliance mellem danske mænd og danske kvinder de næste mange år..
Så fik jeg endelig set den. Der er skrevet meget om den, er den god? Anmeldelser refereres her: http://www.berlingske.dk/article/20080327/kultur/80327076/
Og her er dommen fra dette ringhjørne:
Filmen lider først og fremmest af, at den ikke tør stå ved sit valg af 2 helte. Javist er der mange grumsede aspekter af historiens gang, men hvis man har valgt at lave et epos om 2 helte, må man levere varen. Alternativt kunne man jo droppe den idé og lade filmen være en problematiserende debatfilm. Det ville man ikke, men man turde selvfølgelig heller ikke levere tydeligt positive maskuline forbilleder.
Filmen er, som 99% af tidens danske popkunst, noget politisk korrekt slapsvanseri som skal please de feminine. Jeg gætter på, at der ligger en indavlet latent angst hos samtlige danske ”kunstnere” for at deres arbejde skulle kunne provokere til national og maskulin stolthed, så det var egentlig forudsigeligt, at heller ikke denne film turde give os det vi mangler.
Hvordan piller den så heltene ned? Forsigtigt, naturligvis, gennem bearbejdelse af publikums underbevidsthed, sådan som al god manipulation virker. Men egentlig ganske tydeligt, når man kigger efter det. Citronen viser sig at være et livsudueligt skvat som heller ikke før krigen kunne finde ud af at være mand for sin kone. Han kompenserer, eller noget i den dur, ved at være modstandsmand. Han er konstant ved at gå i opløsning og direkte patetisk, når han truer konens nye forsørger. Konen er selvfølgelig den helstøbte person i det forhold. Hun er den voksne, der formår at bære over med den umodne, mens hun opfostrer ”det rigtige barn”. Hun har fornuft og overblik, hvor han dybest set blot er i sine følelsers flæbende vold.
