Endnu én kan føjes til den stime af kvinder, som har anmeldt falske voldtægter. Så det er så som så med det sensationelle i historien, når det nu sker så tit. I denne historie er dommen og dommeren faktisk det mest hovedrystende. 20 dages betinget fængsel og en reprimande som begrænses til en oplysning om, at dommeren er blevet meget sur.
Signalværdien er til grin. Jeg kalder den en opfordring. For hvis man højest risikerer 20 dages betinget fængsel, er det jo en meget lille risiko at løbe i forhold til den gevinst der er ved, at anmelde falsk i f.eks forældremyndighedssager. Jeg ved godt voldtægtsanmeldelser har meget lidt med f.eks forældremyndighed at gøre, men disse sager er med til at belyse, hvor stort problemet egentlig er i de sager, hvor der vitterligt står noget på spil. Eksempelvis fælles børn.
For hvis man kan finde på at sætte en hel politistyrke igang på det grundlag, at man er blevet lidt bedugget på et værtshus, eller har været utro, så fortæller det vidst rigeligt om, hvor stort problemet må være i langt mere betydningsfulde sager, hvor falske anmeldelser om vold, voldtægter og incest vitterligt giver pote.
Man kan selvfølgelig diskutere om strafudmålingen ville have været anderledes, hvis kvinden havde indgivet en falsk anmeldelse på en navngiven person. Det er der midlertid intet der taler for. Tværtimod. Mange - især midaldrende mænd (også i poltiet) - og langt flere kvinder, der stadig ser kvinder som svage sjæle, vil argumentere for, at kvinden må have haft det skidt og at det sidste hun har brug for, er en afsoning i fængsel.
Kvinde dømt for falsk voldtægt
En kvinde fra Ringsted fik 20 dages betinget for at fortælle politiet en løgnagtig voldtægtshistorie.Dommen skal sende et signal om, at de falske anmeldelser koster arbejdstimer og skaber mistro til de virkelige ofre, skriver DAGBLADET Ringsted.
- Man kan simpelthen blive så sur, tilføjede dommeren, efter at han havde tildelt en 39-årig kvinde 20 dages betinget fængsel for at have anmeldt en voldtægt, der efter megen efterforskning viste sig aldrig at have fundet sted.
Politiets spildte arbejde er en ting. Dommeren fremhævede også i sin lille reprimande til kvinden i retssalen tirsdag eftermiddag , at sagerne om falske voldtægter også er med til at så tvivl om de sager, hvor en kvinde rent faktisk er blevet voldtaget.
Det var skammen over at have drukket så meget alkohol, at hun intet kunne huske fra et besøg på værtshuset Løven, der fik kvinden til sidst i juni at påstå, at hun var blevet voldtaget på dametoilettet. Efter 14 dages efterforskning og omkring 100-200 arbejdstimer fandt politiet i Ringsted imidlertid ud af, at kvinden løj.
Blandt andet fordi betjentene fik adgang til videooptagelser fra værtshuset. Henover sommeren har der været en del sager om påståede voldtægter. Ofte blive de lønagtige anmeldere dog ikke sigtet.
Hos politiet i Ringsted siger vicepolitiinspektør Henrik Funder Kristensen, at der er en del sager, hvor politiet er i tvivl om rigtigheden af anmelderens oplysninger. Det kan imidlertid tit være svært helt entydigt at bevise, at anmelderen taler usandt.
- Men den der med, at man kommer gående på fortovet og bliver hevet ind i en busk og voldtaget, den er nærmest ikke-eksisterende, anslår Henrik Funder Kristensen og tilføjer, at politiet ikke vil tøve med at sigte en falsk anmelder igen, hvis sagen er så tydeligt løgn som i tilfældet med værtshusgæsten.
Comments
Det er da i det mindste et
September 19, 2007 by Ragnar, 4 years 34 weeks ago
Comment: 1498
Det er da i det mindste et lille fremskridt at en kvinde bliver sigtet og dømt for falsk anmeldelse af voldtægt.
Så sandt så sandt. Men som
September 19, 2007 by Masterpiece, 4 years 34 weeks ago
Comment: 1500
Så sandt så sandt.
Men som det utaknemmelige bæst jeg er, varede glæden kun de to sekunder det tog, at læse ned til strafudmålingen. Og den læser jeg som en spytklat i ansigtet. Fordi at mange kvinder lyver stærkere end en hest kan rende, når de går til poltitet og anmelder en mand for ditten og datten, er ikke noget nyt. Og dommeren dømmer som om der er tale om en helt ny opdagelse. Det finder jeg mildest talt lidt provokerende.
Enig
March 13, 2009 by languy, 3 years 9 weeks ago
Comment: 3019
Jeg er ganske enig.
Havde det været en mand, der havde gjort det samme, så havde det været mindst 6 mdr ubetinget. Egentlig kan man undrer sig over at straffelovens §164 (og måske i nogle tilfælde også §164a) slet ikke kommer i brug.
§ 164. Den, der afgiver urigtige oplysninger til offentlig myndighed med forsæt til, at en uskyldig derved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, straffes med fængsel indtil 6 år.
§ 164 a. Den, som undlader at oplyse omstændigheder, der bestemt taler for, at en for en forbrydelse sigtet eller dømt er uskyldig, skønt dette kunne ske uden at udsætte den pågældende eller dennes nærmeste for fare for liv, helbred eller velfærd eller for forfølgning for vedkommende forbrydelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Kønspolitik
March 13, 2009 by Rolf Rasmussen, 3 years 9 weeks ago
Comment: 3020
Der er sikkert tale om noget kønspolitisk.
Som skrevet står, noget med signaler.
Konsekvenser
March 20, 2009 by languy, 3 years 8 weeks ago
Comment: 3033
Jeg er ganske enig i at dommen skal / vil sende et signal ud om at falske anmeldelser ikke er acceptable, som jeg også skriver i en anden tråd (http://www.maskulinmodstand.com/blog/masterpiece/falske-voldtaegtsanmeld...).
Dog mener jeg at en endnu mere udbredt præcedens i form af en mere udbredt praktisering af §164, på det grundlag vil på længere sigt også have den effekt at antallet af de falske anmeldelser falder idet andre som går med samme tanke, at anmelde en falsk voldtægt, kan se hvad konsekvensen heraf er.