Lad os skræmme kællingerne!
Lignende indhold
Kampen mod feminismen og den politiske korrekthed har længe været som at slå i en dyne.
Det er komplet umuligt at tale vores VELFÆRDSPRINCESSER til fornuft.
Derfor har MGTOW længe brugt taktikken med at vende ryggen til kvinderne og gå vores egne veje. Samtidigt har det været et kernepunkt, i de diskussioner vi har indladt os i, at vi ikke vil kæmpe for det logisk rigtige i at behandle andre som man selv vil behandles.
Vi gør det bare!
Vi mænd behandler andre som vi selv gerne vil behandles. Det kan være hårdt når det aldrig bliver gengældt, men der er tale om et overordnet princip som vi ikke vil fravige.
Desuden informerer vi om konsekvenserne af det nutidige samfund, om "Konen i Muddergrøften" om truslen fra den nærmeste "Middelalder" og hvad det virkeligt betyder at være uden slægt og familie i et samfund der ikke længere understøtter det konsekvensløse liv.
Nu er ANGRYHARRY sgu' kommet med på vognen
- http://mensnewsdaily.com/it-is-time-for-mras-to-move-forward/ -
Læs hans artikel og følg med på - http://www.angryharry.com/
UGRÆS ER FØGET OVER HEGNET
Nej, det er ikke Muslimerne jeg tænker på, men 'underlige tanker' der har bredt sig blandt vore kvinder og intellektuelle.
Kommentarer
jeg er enig i at feminismen har taget totalt overhånd. men ud over det så forstår jeg simpelthen ikke hvad indlægget her handler om.
når halvdelen af indlæget består af uforklarede links, og jeg gider altså ikke trykke på hvert eneste ord der er et link, så er det ren tågesnak det der står tilbage.
hvad med at prøve at lave nogle mere forståelige og sammenhængende indlæg. sådan som mænd ville gøre. istedet for hele tiden at henvise til andre, som var i en flok kællinger.
Ifølge kællingerne er det jo netop det, de ikke gør.
Det er første gang jeg har set nogen gå i coma over Max Gross Take Off Weight . . . LOL
Iøvrigt er udskamning og personangreb typisk kvindeligt. Set i det lys bliver svaret nærmest morsomt.
Helt uden links . . . hva'beha'r!
Husk at indvandrere kun udfylder den plads som hundredetusinde aborter ikke kan . . .
Hvordan opnår man ægte solidaritet? Gennem demokratisk tvang eller gennem sociale relationer og personligt ansvar?