Uafhængige kvinder? Samfundsskadelige mænd? En speciel mandeskat?

hvis jeg betaler 0.8 millioner kroner direkte til en kvinde, kan jeg som minimum forvente "tak" til gengæld. Betaler jeg samme beløb til kvindevelfærden får jeg "fis af svin" til gengæld.

Præcist pointen. Velfærdsstaten maskerer, hvad der i virkeligheden sker og isolerer folk fra konsekvensen af deres valg og prioriteringer.

Der findes folk, der mener de er uafhængige, blot fordi de ikke direkte modtager penge fra en partner. Jeg ville virkeligt ønske at flere mennesker, specielt kvinder, ville indse at man ikke er uafhængig blot man er uafhængig af en partner af det modsatte køn.

Velfærdsstaten er et uigennemsigtigt, stærkt kamufleret system, der ved at tage fra mænd og give til kvinder skaber den illusion, at kvinder ikke har brug for mænd.

Velfærdsstaten fremstår da for den naive som en godgører, men den kan kun være det på mænds bekostning. Mænd får utak, kvinder for goder og staten køber sin eksistensberettigelse hos kvindelige vælgere, der heller vil flå mænd indirekte end direkte, da den direkte kontakt faktisk kræver noget til gengæld, det personlige forpligter - i modsætning til staten.

Men ingen stat, heller ikke selvom den er demokratisk valgt, kan tage fra en gruppe og give til en anden samtidigt med at den systematisk kamuflerer hvad der foregår og dermed underminerer den givende gruppes incitament til at yde.

Det kan godt være kvinder udgør over 50 procent af stemmerne, og det derfor bliver svært at ændre velfærdskonceptet demokratisk, men vi kan da i det mindste sætte fokus på, hvad der sker under den systempolerede overflade.

So mand vil jeg ikke være med til at betale til et system, der overflødiggør mig som individ på det personlige plan, et system der i massiv grad skader de civile institutioner, og et system der igennem dets isoleren af kulturen fra virkeligheden muliggør livsstile der aldrig ville være mulig, der hvor folk måtte tage konsekvensen af deres valg.

Jeg bryder mig ikke om, for eksempel, at singler for børn, for jeg mener, og har faktisk en god del opbakning i den henseende fra de sociale videnskaber, generelt set at børn har det bedst med både en mor og en far.

Betyder det at jeg vil forbyde dette, at singler for børn alene? Nej, naturligvis ikke. Folk må i sidste ende gøre, hvad de vil.

Så længe de selv tager de konsekvenser et givet valg medfører.

Hvis vi skal være helt ærlige ved vi jo godt at der ville være flere velfungerende parforhold og færre singleforældre, hvis det ikke var for velfærdsstaten.

Velfærdsstaten gør det uendeligt lidt at skilles ved de mindste problemer, for det at blive skilt har ikke for alvor nogle konsekvenser.

Når vi så oven i købet lever i en tid, hvor mange mennesker er meget egocentriske og ( igen på grund af velfærdsstaten ) tænker kortsigtet. Ja så vil vi få mange der pludselig bliver skilt, eller pludselig finder på, de vil have et barn selvom de er single.

Dette er blot et enkelt eksempel ud af talløse. Gamle, alkoholikere, etc, etc alt sammen bliver smidt over på staten af de skatteplagede familier. Det ender alt sammen i et totalt atomiseret samfund. Præcist ligesom de historiske eksempler på totalitære samfund gjorde på trods af alle deres prætentioner til det kollektive.

Hvornår lærer vi et en kæmpe stat har den samme effekt på civilsamfundet uanset om vi kalder systemet socialisme, demokrati, kommunisme, fascisme, eller hvad det nu måtte være?

Den dag mænd for alvor for øjnene op for, hvad der sker, tror jeg velfærdsstaten får store problemer.