Mainstreaming eller fri fordeling?

November 22, 2005 by JFA

Måske har du hørt feminister og andet godtfolk tale om mainstreaming af køn. Det er en ide, der kort sagt handler om at tænke køn ind i alle beslutningsprocessor.

På KVINFO siger man

Køn er relevant i alle sammenhænge, derfor er der altid nye døre at åbne.

At køn er overalt og har relevans for alting, er den ene implicitte begrundelse for kønsmainstreaming. Den anden er et ideal, eller et ønske om, at kvinder indtager mindst halvdelen af alle vigtige poster indenfor alle mulige områder.

Den første præmis, at køn er overalt, afspejler det radikale aspekt i ideen om mainstreaming. Præmissen er en påstand om virkeligheden, og kan let affejes. Der findes masser of situationer, for hvilke køn ikke har nogen eller kun meget lidt relevans.

Den anden, at kvinder skal indtage mindst halvdelen af alle vigtige poster, er et normativt udtryk. Altså en ide om, hvordan virkeligheden burde se ud. Det er altså i høj grad et holdningsspørgsmål.

Mainstreaming er altså et samfundsmodellerende projekt. Samtidigt indeholder projektet nogle klart totalitære tiltag. Projektets fortalere agiterer for at mainstreaming implementeres alle vegne så enhver proces kan overvåges i forhold til dens status på vejen til idealet om mindst 50 procent kvinder.

Som alternativ til ideen om mainstreaming vil jeg gerne introducere en ide jeg kalder 'ideel fri fordeling'

Mit eget ideal tager udgangspunkt i en individualisme, der søger at skabe vilkår, der gør det muligt at individer kan placere sig, der hvor deres evner og lyster egner dem.

Et tankeeksperiment illustrerer ideen. Vi forestiller os at mennesker fra de bliver født hyldes i en heldragt, der umuliggør identifikation af individets køn. Vi lader så disse individer vokse op uden forskelsbehandling med baggrund i deres køn. Forskelsbehandling af den type er umulig fordi vi ikke kan se, hvem der er piger og hvem der er drenge.

En dag har alle disse så fundet arbejde og placeret sig i samfundets institutioner i overensstemmelse med deres egne ønsker og tilbøjeligheder.

Vi tager heldragten af og ser om fordelingen så er fifty-fifty inden for alle fag, eller om naturgivne tilbøjeligheder er på spil. Hvis det viser sig at der trods fraværet af kulturelle påvirkninger skulle være langt flere ingeniører af hankøn end hunkøn og langt flere sygeplejesker af hunkøn end hankøn - for at tage et par eksempler - så har ideen om mainstreaming spillet fallit.

Ja mere end bare spillet fallit, den viser sig at være i konflikt med individers inklinationer, og dermed til skade for individets frie valg, ret til lykke - og til skade for samfundet fordi dens totalitet placerer folk, hvor de ikke hører hjemme, fordi mainstreaming sætter et abstrakt ideal over konkrete menneskers individuelle behov.

Jeg har svært ved at forstå folks problemer med at gennemskue, hvad kønsmainstreaming egentligt er for et projekt, men nu er jeg også - på godt og ondt - blevet udstyret med et usædvanligt klarsyn, der gennemskuer vor tids tåbeligheder.

Til sidst skal det siges at også mainstreaming falder ind under feminsternes sædvanlige dobbelthed, da det kun er områder med høj magt, prestige, løn og så videre feministerne ønsker mainstreamet.