The Failure of Swedish Feminism

Noget som jeg kommer til at tænke på i denne sammenhæng: Der lader til at være et omvendt proportionalitetsforhold mellem kvindernes såkaldte "oprør" og hvor godt mændene sørger for kvinderne. Jo bedre mændene behandler kvinderne og jo flere ting han giver hende, jo mere gal bliver hun tilsyneladende på manden over hvor "kvindeundertrykkende" han er.
Eksempel: De aller-aller mindst kvindeundertrykkende mennesker på denne planet er hvide mænd. Overalt i den "hvide" del af verden (Europa, USA, Australien ... ) har kvinderne stemmeret, adgang til universiteterne, fuld arveret og har sin frihed, som mændene har givet hende. I Afrika og Arabien bliver kvinderne voldtaget og gennembanket alt efter hvad mændene er i humør til, idet kvinderne dér er mændenes ejendom, som bliver udnyttet til sex og slavearbejde. Men ikke desto mindre var det netop i de hvide områder (hvor mændene behandler kvinder allerbedst) at feminismen og mandehadet opstod. Hvorfor var det lige præcis de hvide kvinder, der startede mandehadet og feminismen? Hvorfor ikke de afrikanske, sydamerikanske, japanske ... kvinder, som har det mange gange værre end de europæisk/amerikanske kvinder uden en brøkdel af de samme rettigheder?

Måske er det netop fordi den hvide mand gjorde den fejl, at han troede på de spæde kvæk fra sufragetternes side omkring 1900, som demonstrerede for stemmeret? Han burde måske have indset, at kvindekønnet er indrettet således, at jo bedre man sørger for dem og jo flere ting man giver dem, jo mere fjendtligtsindede bliver de og umulige at tilfredsstille? Hvilket i øvrigt også kaldes "at bide den hånd, som fodrer dig". Men det var jo på den anden side svært at indse, at det ville få så altødelæggende konsekvenser dengang. Desuden var det jo heller ikke "mændene" der gav kvinderne stemmeret i Danmark, men kongen alene, og hvad ved en mand om retfærdighed, som er født til en titel?

Men i dag ser vi jo den tak overalt, som den hvide kvinde giver den hvide mand til gengæld for alle de ting han har gjort for hende. Gadebilledet omdannet til bordel, mandehadende smørerier i aviserne og på boghylderne, kriminalisering af den mandlige seksualitet som noget ulækkert og perverst, samtidig med at smørhullerne smører fjæset ind i læbestift og får lavet piercing i klitten.

For mig at se står kvindekønnet her med et enormt forklaringsproblem (hvis de da har hjerne nok til at indse det og ikke prøver at bortforklare det som sædvanligt): Hvordan kan det være, at feminisme og mandehad netop opstod de steder, hvor mændene sørgede allerbedst for kvinderne og gav dem et langt bedre liv end noget andet sted? Hvorfor opstår der ingen kvindeoprør der, hvor kvinderne bliver undertrykt og mishandlede allermest? De afrikanske kvinder brokker sig jo ikke eller beklager sig over utallige børnefødsler og at blive gennembanket efter behag. Tværtimod lader de da til at være glade for deres tilværelses hårde slid, man ser dem jo tit smile når man ser rejseprogrammer derfra?