Det personlige og det politiske

August 5, 2009 by JFA

Sondringen mellem det personlige og det politiske er central. Uden den får vi overordnet et ringere samfund og for os som individer vil en opblødning af distinktionen medføre et dårligere socialt liv.

Det er venstrefløjen og feminister, der insisterer på, at det personlige er politisk.

Lad os ikke begå den samme fejl som dem.

Hvorfor skriver jeg dette?

Jo, når vi her på stedet kritiserer feminisme, er det netop en ideologi, vi kritiserer. Det er ideologien, der skal gøres op med. På den skal det kritiske fokus holdes. Ellers kommer vi ikke videre.

For eksempel bør det være muligt at have venner, der er feminister, at kunne omgås disse og så stadig klø på med kritikken. Det er den vej, vi skal gå.

At stå fast på sondringen mellem det politiske og det personlige indebærer også noget andet. Nemlig det at sige fra, når forskellige ideologer forsøger at undertvinge privatsfæren politisk kontrol.

Når så staten bruges af feminister til at virksomheder skal have en bestemt sammensætning i bestyrelsen eller at arbejdet i hjemmet skal fordeles på en bestemt måde, må vi insistere på at staten ikke overskrider sine beføjelser. Ganske ligesom vi selv ikke vil bruge staten - det politiske - til at gribe ind i andres private liv - deres personlige liv.

Holder vi tingene adskilt, bliver tingene bedre. Husk det.