Der Ewige Jude

kvinder, der anser mændene for at være "et problem for samfundet".

Tak for linket, i øvrigt. Det er jo bemærkelsesværdigt at en jøde som Georg Metz finder det hensigtsmæssigt at bruge sin ytringsfrihed på at nedgøre Danmarks fortid og kulturarv. Det har han selvfølgelig ret til i og med at vi har ytringsfrihed. Men så har man vel også ret til at bruge sin ytringsfrihed til at være uenig med ham?

Det groteske opstår jo netop i den situation, hvor det er i orden for jøder at kritisere andre, men jøder må (naturligvis) ikke kritiseres. I den vestlige verden lider vi jo netop under at vi indordner os under andres mindreværdskomplekser og had mod os, fordi vi har formået at præstere noget, som ingen andre har kunnet gøre os efter.

Men dette er ikke ensbetydende med at vi skal påtage os en kronisk skyldfølelse over noget, som vi ikke har gjort. Ganske vist tilhører jeg den hvide trace, men jeg har aldrig myrdet nogen jøde eller holdt nogen sort afrikaner som slave. Hvorfor skal jeg skamme mig over mit folk og min race? Er det ikke lige præcis det, som underbemidlede mennesker ønsker vi skal gøre? Hvad med alle de gode ting, som den hvide race har gjort for andre? Sygdomsbekæmpelse, effektivere produktionsmetoder, teknologi, viden, ... har vi nogensinde fået et tak for det samtidig med forulempelsen pga. slaveriet og holocaust?

Den kritiske teori i 1950'erne og deraf følgende politisk korrekthed gik jo netop ud på dels at kritisere til hudløshed alt hvad den hvide mand havde skabt af resultater, dels at sikre bestemte "minoritetsgrupper" en ophøjet ukrænkelighed i samfundet, hvilket gør, at enhver kritik af disse minoriteter sidestilles med sexisme, racisme, fascisme, intolerance osv. osv. samtidig med at disse såkaldte minoritetsgrupper (sorte, homoseksuelle, jøder, kvinder, muhammedanere ... ) kunne fortsætte med deres sønderlemmende kritik af den hvide mands civilisation, uden at være udsat for modkritik?

Jeg mener bare det er vigtigt at prøve at reflektere over det hensigtsmæssige i at vi vedbliver med at spille andre menneskers spil, ovenikøbet med deres egne regler og med dem selv som sejrherre per definition. Den politiske korrekthed som et slags fængsel for tankernes og ideernes frie udfoldelse, tror jeg, er noget som vi allesammen gerne ønskede hen hvor peberet gror. Vores civilisation dør, vores engang så stærke samfundsopbygning med faste kønsrollemønstre og gensidig respekt mellem kønnene dør til fordel for ... ja for hvem, i grunden?