Politiken om MM: ultramaskulinistisk hjemmeside

Spændende artikel, som ikke udelukkende går imod mænd som jeg ser det.

Jeg kunne specielt godt lide afsnittet om hvorfor det kun er kvindernes problemer i toppen af samfundet som skal behandles, men ikke mændenes problemer i bundet af samfundet som behandles. Netop det jeg har spurgt Ligestillingsministeriet om, dog uden at få svar endnu, selv ikke efter en opringning samt to skriftlige forspørgsler. Er i tvivl om de er hvad de giver sig ud for at være : et Ligestillingsministerie ?

Feminisme og mandeundertrykkelse skal bekæmpes, men gennem debat.

Glimrende arbejde af folk herinde med at holde gryden i kog. Jeg er selv ved at gå lidt død i det, men heldigvis har andre energien.

Hvis man gør oprør mod positiv særbehandling til kvinder, kvindekvoter kun blandt ledere og direktører og ikke blandt hjemløse og skraldemænd samt den systematiske kriminalisering af mandekønnet, så er man åbenbart "ultramaskulinistisk" ifølge samarbejds-politiken?

Og artiklen, skrevet af tre "dybteborende journalister", er tilstrækkelig objektiv og saglig til at den formår fuldstændig at forbigå sagens kerne. Sagens kerne er IKKE at kvinder nu har "overhalet" mændene på de videgående uddannelser og har fået bedre "styr" på deres tilværelse end mændene, lever længere osv. osv. .... og at mandekønnet derfor er i krise, som der skal gøres noget ved, for at forhindre at de stakkels mænd bliver givet fuldstændig baghjul af de stærke kvinder. Sagens kerne er, at kvinderne fører sig frem på mændenes bekostning samtidig med at de tror at deres succes er noget, som de tilkæmpet sig af egen kraft.

Det er mændene, der bærer kvinderne i guldstol gennem livet ved at udføre den samfundsnedbrydende ridderlighed, som kommer til udtryk i positiv særbehandling. Og som tak for hans ulejlighed ved at bygge huse, veje, biler, ... til kvinderne og sørge for at hun får mad hver dag (~landMÆNDENE) og at hun kan skrue op for radiatoren, hvis hun skulle fryse sin stakkels lille kvindenumse, så bliver han svinet til af nederdels-feminister, der har møvet sig ind på direktionsgangene ved at vise kavalergang og dådyrøjne overfor et overordnet handyr, og må finde sig i at blive fornedret og spyttet på i dagspressen.

Og så længe artikler som denne formår at undgå sagens kerne og bliver ved med at skrive om tabermænd, og kvinder, der nu har "overhalet" mændene ved at læse engelsk eller tværkulturelle studier på universitetet for mændenes regning og møve sig ind på direktionsgangene via offermentalitet og mandlig skyldkompleks, så er der flere og flere der som os vil fortsætte med vores "ultramaskulinitet", indtil den dag det forhåbentligt går op for de stakkels journalister, at vi slet ikke er så ultra alligevel.