Nogen husker måske Valerie Solanas manifest S.C.U.M. Heri redegjorde hun for hvordan manden var overflødig og i øvrigt et biologisk uheld.
Da manifestet udkom, var det udtryk for radikal feminisme, men hendes ideer har efterhånden fundet vej til mainstream populærkulturen.
En kvindelige amerikansk journalist på N. Y. Times har skrevet en bog, der hedder Are men necessary?
Som den første kvinde og hidtil yngste person blev Angela Merkel i dag svoret i ed som Tysklands forbundskansler.
Med lidt held, får vi også en kvindelig Amerikansk præsident i 2008. Så kan vi mænd i Vesten måske slippe for at få tudet ørene fulde om, hvordan vi undertrykker kvinder og tager del i et ondt patriarkat!
Antallet af drenge der behandles med ritalin, er stærkt stigende. Det hænger til dels sammen med, at der er et stigende antal 'hyperaktive' drenge - eller i hvert fald drenge, der bliver diagnosticeret som sådanne.
Hvad skyldes denne stigning?
Er løsning medicinering af børn?
Det er måske også værd at huske på, at Thomas Edison, Winston Churchill, Mozart og Einstein var 'hyperaktive' som børn.

Jeg kan huske de første år i min folkeskole tid. Der blev drillet. Pigerne drillede hinanden - og drengene drillede hinanden. Der var forholdsvis lidt drilleri mellem grupperne. Lidt drilleri var der dog.
Man kunne risikere at få pigelus, eller drengelus - hvis man var en pige. Alt i alt var der dog meget lidt drilleri piger og drenge i mellem - i hvert fald i min klasse.
Jeg ved ikke, hvordan situationen ser ud nu her i Danmark næsten tyve år senere. Men i USA og Storbritannien lader det til at de voksne entydigt har taget pigernes side, i denne tidlige kønskrig - en krig der før var uskyldig og begrænsede sig til pige- og drengelus. Den radikale feminisme har vundet indpas i de yngste klasser, og der er erklæret krig mod drenge. Man kan undre sig over om dette har noget at sige i forbindelse med at drenge begår mange gange oftere selvmord og klarer sig dårligere i skolen.