Unge kvinder horer rundt som aldrig nogensinde før. Øjensynligt et direkte resultat af deres "frisind" og retten til egen krop. Er der mon flere "gode" ting, der er kommet ud af kvindefrigørelsen og feminismen?
I gennemsnit har engelske kvinder under 24 haft 5,65 forskellige sexpartnere. Det er sågar mere end i 1970'ernes seksuelle "frigjorthed", hvor tallet 'kun' var 3,72.
I Australien kører staten nu en kampagne, hvor kvinder håner mænd, der kører for stærkt ved at leve en gestur der skal hentyde til de hurtigtkørendes formodede overselige "udstyr."
Sjovt nok. Mon ikke staten i stedet skulle finde på en fornuftig måde at kanalisere unge mænds energier på i stedet for at håne dem?
Havde det ikke været for unge mænd, havde vi alle stadig boet i huler.
Det er den samme energi der gør unge mænd til vilde racere der står bag al bygning af civilisation. Det er samfundet der spiller fallit hvis ikke den energi kan bruges på en god måde. Det nytter ikke noget at spytte mænd i ansigtet.
Forbandet mangel på respekt her.

Naturen forsvinder ikke blot fordi, vi holder op med at tro på den.
Når vi som samfund isolerer os fra naturen, skaber vi intet andet end elendighed og forfald.
Feminismen er måske den største øvelse ud i at benægte naturen, verden endnu har set.
OK, skal jeg være helt ærlig, er der et par andre ideologier, der er par med feminismen
Women living separately from their partner, or who had no partner, were 73% more likely to miscarry. And women pregnant by a man different from the father of their previous children had a 66% higher risk of miscarriage than those carrying a second baby from their same partner.
Feminismen vil gerne fortælle os, at kernefamilien ikke har nogen naturlig berettigelse, at den blot er en måde at underkue kvinder på.
Feminismen indeholder uendeligt lidt visdom, simpelthen fordi den erstatter viden om menneskelige relationer, der er udviklet gennem århundreder med et meget simpelt politisk ideal.
Ægteskabet lægger bånd på kvinden, deri har feministerne ret. Men ægteskabet giver kvinden meget andet til gengæld.
Ægteskabet lægger også bånd på manden, det har feministerne ikke så travlt med at fortælle os, men det er lige så sandt. Manden får dog også meget igen.
Derfor giftede mænd og kvinder sig. Det var for begge parter et kompromis, hvor man opgav noget af sin selviskhed for til gengæld at give sine børn nogle trygge rammer.
Set i en evolutionær sammenhæng er ægteskabet en genial istitution fordi den indretter mænds og kvinders interesser og peger dem i samme retning. I et ægteskab har både faderen og moderen interesse i at investere fuldt ud i børnene fordi de begge ved, de er forældre.
Ved at ensrette mænds og kvinders interesser, forhindrede ægteskabet en lang række af de konflikter og problemer mellem mænd og kvinder, som vores Vestlige kultur i forfald nu giver os daglige eksempler på.
Hans Side har skrevet en del om kønsforhold. Det vil vi fortsat gøre. Men!
Jeg vil til at skrive noget mere om, hvordan relativisme og subjektivisme tager livet af Vesten.
Hvordan følelser og narcissisme har overtaget både det politiske liv og det intellektuelle. Og kunsten.
Hvordan universiteterne i dag er en skygge af hvad de var. Hvordan rationalitet og selvstændig tankegang er blevet skubbet tilside til fordel for identitetspolitik.
Hvordan det personlige forklædt som det politiske indtager alle menneskehedens domæner og hvordan den tendens ødelægger værdien af dem alle.
En kulturs overlevelses evne står i direkte proportion med dens evne til at lave distinktioner, der svarer til virkeligheden.
Vesten (specielt Vesteuropa) har isoleret sig fra virkeligheden. Vi har tabt vores åndelige værdier.
Det eneste der tæller for folk og politikere, er, at vi alle har præcist lige meget materielt.
Det er igen relativisme.
I stedet for at se på sig selv, og finde ud af hvad der er godt for en, ser man på de andre og hvad de har og siger, jeg vil have det samme.
I stedet for at ændre på sig selv og gøre en indsats vil man ændre samfundet så samfundet tjener en.
Kennedy sagde, Ask not what your country can do for you, ask what you can do for your country, men den slags har folk glemt eller aldrig forstået vigtigheden af.
At sætte sine mål efter andres materielle standard vidner om misundelse og mangel på sande ambitioner.
Den sande ambition rækker altid ud over det materialistiske, og specielt udover det andre har.
Ellers er der blot spørgsmål om et ønske om at forsvinde ind i middelmådigheden og så bilde sig selv ind at man ikke går glip af noget.
Jeg vil også skrive om tendensen til at ville ændre hele verdenssyn og samfundsindretninger så det passer til ens egne særheder eller særheder, der kendtegner den gruppe man tilhører, hvad enten man er i mindretal eller flertal.
Med andre ord tendensen til at erstatte individuelle rettigheder og pligter med tidstypiske gruppeattituder.