Maternalisme
Jeg hørte ordet 'sammenhængskraft' brugt i samfundsdebatten for første gang for mindre end et år siden. Der var umiddelbart noget ved ordet, der ikke virkede autentisk.
Hvorfor skulle dette nye ord nu lige pludselig have en så prominent placering i debatten om vores samfund og dets fremtid?
Og hvad betød ordet egentligt?
I fysik og kemi taler man om kohæsion. Naturlige kræfter der binder molekyler sammen, og dermed får dem til en fremstå som en samlet masse eller substans.
Men kan det lange og klodsede - ja decideret syntetiske - ord sådan uden videre overføres som begreb for noget der er virkeligt i samfundet og i relationer mellem mennesker?
Nej.
Der er ikke nogen naturkraft, der binder individer sammen, i hvert fald ikke uden for den nærmeste familie. Det er ren romantik at tro det.
Vil vi forstå forholdet mellem stat, religion og civilsamfund, må vi ty til et andet, men alligevel beslægtet begreb.
Gensidighed.
Vi lever i et samfund, hvor medierne styres af folk, der er ude af stand til at tænke.
Medierne fungerer efterhånden som Statens forlængede arm.
Mainstream mediernes rolle er at retfærdiggøre, at vi individer skal arbejde mindst en time for Staten for hver time, vi tillader os at arbejde for os selv, vores virksomhed eller vores familie.
Tøger Seidenfaden er et glimrende eksempel på dette. Han forklarer os, hvordan det er Statens opgave at sørge for, at vi dumme individer er lykkelige.
For det kan vi åbenbart ikke selv finde ud af.
Hvordan skal Staten så sørge for det?
Hvis de gør det, sårer de nemlig bøsser og lesbiskes følelser.
Her er artiklen.
For skatteydernes penge deles der foldere ud i skolen, der opdrager børn til at de ikke har en mor og en far men kønsløse værger.
Folderen fortæller også om, hvordan børnene ikke må lege med såkaldt 'køns-specifikt' legetøj.
Skoler opfordres også til at hænge plakater op med homoseksuelle par, så børnene kan lære hvad der er det naturlige.
