Noget, som kunne ligne en fornuftig tekst skrevet af en kvinde. Jeg troede heller ikke mine egne øjne.
http://synopsis-olsen.blogspot.com/2010/01/fyrre-ars-feminisme-brer-nu-f...
Nu på dansk.
»Alle kvinder er blevet enige om at dræbe deres drengebørn fordi at de har fået nok af, at deres mænd drager i krig og bringer ulykke i form af gengældelsesangreb tilbage,« siger Rona Luke.
Desuden er kvindernes tanke bag drabene på deres egne børn, at deres stamme på den måde vil blive så lille med tiden, at mændene vil blive nødt til at stoppe krigen.
http://www.metroxpress.dk/dk/article/2008/12/02/14/0221-83/index.xml
http://www.180grader.dk/nyheder/Kvinder_presses_til_abort_af_der...
Kvinder bliver ofte stillet overfor valget mellem af få en abort eller blive enlige mødre.
Det er ikke alle mænd, der er indstillet på at blive fædre, blot fordi de har gjort deres kæreste gravid. Flere mænd presser under truslen om, at forlade kvinde, hende til at få foretaget en abort.
De ved nok at staten træder til, derfor er de mindre tilbøjelige til selv at stå ved konsekvensen af deres handlinger. Velfærdsstaten har samme nedbrydende effekt på individers handlemønster som den har på sammenhængskraft i familie og civilsamfund. Det hænger sammen det hele.
Eller rettere, det hænger ikke sammen længere.
Jeg hørte ordet 'sammenhængskraft' brugt i samfundsdebatten for første gang for mindre end et år siden. Der var umiddelbart noget ved ordet, der ikke virkede autentisk.
Hvorfor skulle dette nye ord nu lige pludselig have en så prominent placering i debatten om vores samfund og dets fremtid?
Og hvad betød ordet egentligt?
I fysik og kemi taler man om kohæsion. Naturlige kræfter der binder molekyler sammen, og dermed får dem til en fremstå som en samlet masse eller substans.
Men kan det lange og klodsede - ja decideret syntetiske - ord sådan uden videre overføres som begreb for noget der er virkeligt i samfundet og i relationer mellem mennesker?
Nej.
Der er ikke nogen naturkraft, der binder individer sammen, i hvert fald ikke uden for den nærmeste familie. Det er ren romantik at tro det.
Vil vi forstå forholdet mellem stat, religion og civilsamfund, må vi ty til et andet, men alligevel beslægtet begreb.
Gensidighed.
Mainstream presse og medier har lyttet godt efter feministerne. Således er det nu helt normalt at finde artikler der ligeud skriver at seksuelt misbrug af børn simpelthen er en følgevirkning af et mandsdomineret samfund og intet andet.
Et eksempel er artiklen her fra JP.
Som mand, menneske og moralsk individ er jeg rasende over at man forsøger at sammenkæde min mulighed for indflydelse med alt ondt i verden og dermed på sigt forhindre min indflydelse alene på grund af mit tilhørsfohold i gruppen bestående af hankønsvæsener.
Specielt er jeg rasende over dette, da der ikke er noget om det. Det er en stor løgn.
Mænd og drenge er ikke moralsk underlegne.
I øvrigt er FN gennemsyret af irrationelle ideer om at verdenen helt automatisk bliver et bedre sted, hvis kvinderne får alt magten.
moral