Ja, det måtte jo komme. En russisk kvinde er blevet kåret som vinder af L. A. Marathon. Hun var ganske vist langt fra den hurtigste, men
The women were given a statistically competitive head start of 19 minutes, 38 seconds.
Det er ganske vist. Relativismen er en del af feminiseringen.
Kvinden fik så 100.000$ mens løbets hurtigste, en mand naturligvis, kun fik 20.000$
Den her er jo endnu mere Absurd en den med Wimbledon Tennis
Du får aldrig et mere klokkeklart eksempel på hvad dagens feminister mener, når de snakker om ligestilling. Det her er, hvad de kalder ligestilling.
http://www.latimes.com/news/printedition/california/la-me-marath...
Hans Side har skrevet en del om kønsforhold. Det vil vi fortsat gøre. Men!
Jeg vil til at skrive noget mere om, hvordan relativisme og subjektivisme tager livet af Vesten.
Hvordan følelser og narcissisme har overtaget både det politiske liv og det intellektuelle. Og kunsten.
Hvordan universiteterne i dag er en skygge af hvad de var. Hvordan rationalitet og selvstændig tankegang er blevet skubbet tilside til fordel for identitetspolitik.
Hvordan det personlige forklædt som det politiske indtager alle menneskehedens domæner og hvordan den tendens ødelægger værdien af dem alle.
En kulturs overlevelses evne står i direkte proportion med dens evne til at lave distinktioner, der svarer til virkeligheden.
Vesten (specielt Vesteuropa) har isoleret sig fra virkeligheden. Vi har tabt vores åndelige værdier.
Det eneste der tæller for folk og politikere, er, at vi alle har præcist lige meget materielt.
Det er igen relativisme.
I stedet for at se på sig selv, og finde ud af hvad der er godt for en, ser man på de andre og hvad de har og siger, jeg vil have det samme.
I stedet for at ændre på sig selv og gøre en indsats vil man ændre samfundet så samfundet tjener en.
Kennedy sagde, Ask not what your country can do for you, ask what you can do for your country, men den slags har folk glemt eller aldrig forstået vigtigheden af.
At sætte sine mål efter andres materielle standard vidner om misundelse og mangel på sande ambitioner.
Den sande ambition rækker altid ud over det materialistiske, og specielt udover det andre har.
Ellers er der blot spørgsmål om et ønske om at forsvinde ind i middelmådigheden og så bilde sig selv ind at man ikke går glip af noget.
Jeg vil også skrive om tendensen til at ville ændre hele verdenssyn og samfundsindretninger så det passer til ens egne særheder eller særheder, der kendtegner den gruppe man tilhører, hvad enten man er i mindretal eller flertal.
Med andre ord tendensen til at erstatte individuelle rettigheder og pligter med tidstypiske gruppeattituder.
relativisme