stat
Jeg har netop set TV Avisen her klokken 21.00 på DDR.
Først var der et indlæg, hvor nogle priviligerede, men alligevel - i egne øjne - forurettede danske kvinder, var taget til Norge for at indtage bestyrelsesposter deroppe, hvor man med statens mellemkomst vil tvinge private virksomheder til fra nytår mindst at ansætte 40 procent kvinder i bestyrelserne.
Derefter kom der et andet indslag om et kreativt og succesfuldt dansk firma, der udvikler spil, der sælges over hele verden.
Disse kreative mennesker var efter billederne at dømme mestendels mænd.
De to indslag gav mig ideen til følgende formalisering.
1) Mænd skaber noget, der kan bruges. Det kræver hårdt arbejde.
2) Hvis det så bliver en succes, hyler nogle kvinder op om diskrimination og kræver ved statens mellemkomst adgang til bestyrelsen.
3) Da disse kvinder ikke er kommet ind ved merit, men i stedet ved politisk idealisme, bliver den før stærke virksomhed nu svækket.
For that matter, why do liberals seem so smitten with that 7th century holdover known as Islam? Why do those on the Left seem less than eager to defend our freedom and way of life from the ravages of Islamic Jihad?"
To understand this, it is necessary to examine the intellectual underpinnings of modern Liberal thought. We must begin with Jean-Jacques Rousseau, Godfather of modern liberalism, in his treatise The Social Contract:
Utvilsomt.
Mænd og kvinder får samme løn for samme arbejde og har gjort det i rigtigt mange år.
De forskelle der er skyldes ikke virksomheders fokusering på køn som sådan, men reelle forskelle i indsats de to køn imellem.
Ikke desto mindre benytter regeringen nu myten om diskrimination på baggrund af køn til at chikanere danske virksomheder.
Åbne lønforhold skal sikre ligeløn -- Åbne lønstatistikker skal mindske lønforskellene mellem mænd og kvinder. Regeringen har udarbejdet en guide til de danske virksomheder.
Vi lever i et samfund, hvor medierne styres af folk, der er ude af stand til at tænke.
Medierne fungerer efterhånden som Statens forlængede arm.
Mainstream mediernes rolle er at retfærdiggøre, at vi individer skal arbejde mindst en time for Staten for hver time, vi tillader os at arbejde for os selv, vores virksomhed eller vores familie.
Tøger Seidenfaden er et glimrende eksempel på dette. Han forklarer os, hvordan det er Statens opgave at sørge for, at vi dumme individer er lykkelige.
For det kan vi åbenbart ikke selv finde ud af.
Hvordan skal Staten så sørge for det?
UNICEF, WHO og nu IMF! Den moderno overtro spreder sig hurtigere end gammeldags overtro!
Inequality between men and women is costing the world billions a year in lost economic growth that justifies a global initiative to force governments to address the problem, new research shows.
Det her har intet med forskning eller viden at gøre.
Det er ren ideologi, der skal bruges til at tvinge naturstridige politiske idealer igennem.
Man forsøger at etablere en årsagssammenhæng, der ikke er der. For kønsligestilling er langt fra den eneste faktor, der adskiller de udviklede lande, fra dem der stadig er under udvikling.
Kvinder vil have mere stat, for staten gør dem uafhængige. Tror de.
Kvinder elsker at modtage - ja, hvem gør ikke det.
Førhen modtog kvinder fra deres ægtemænd (produktion), og ægtemanden fik sex til gengæld (reproduktion).
(Dette mønster finder vi for i øvrigt overalt i dyreverdenen, prøv bare at google "nuptial gifts". )
Denne implicitte (og husk: expliciter den aldrig, i en konkret situation, det vil ikke gavne dig) kontrakt afspejlede den gensidighed naturen har begavet os med.
Ved statsdannelsen opstod en ganske ny situation. Ægtemanden var pludselig overflødig, ja ligefrem afhændelig, for staten skulle nok sørge for at kvinden fik hvad hun havde brug for.
Men hvis staten er en sugardaddy der giver til kvinder, hvad får da staten tilbage? En mand fik da sex, men en stat kan vel ikke få sex, vel?
