utopi
Tvangs-utopisterne har det med at udskifte deres arsenel af forførende sprogbrug efterhånden som det går op for befolkningen hvad der ligger bag de flotte ord.
For feministerne er det nu kønsmainstreaming der er det nye kodeord for social and økonomisk ingeniørarbejde af monumentalt omfang.
Som al tvangs-utopisme går det ud på at destruere det forfejlede værende for at skabe det perfekte blivende. Denne form for nutids-nihilisme går igen i al terrorisme. Ideen er at man kan reformere den menneskelige natur ved at skabe den perfekte stat.
Vibeke Manniche farer i flindt over, at nogle store drenge til tennistræning har skudt tennisbolde efter hinandens røv. Hun truer endog med diverse paragraffer om vold.
Hun beskriver selv episoden sådan:
Idag fik jeg dog et chok på tennisbanerne, som jeg sent skal glemme.
6 drenge - mellem 13-15 år - spillede ´Røv´leg. Det går i al sin uhyggelige enkelthed ud på, at en spiller stiller sig med ryggen mod de andre nede på den ene banehalvdel. Modparten skal så serve - så hårdt han kan - mod den andens bagdel.
Uha. Uha.
Man må undres over, hvordan Vibeke Manniche har fået status som hele Danmarks børnelæge. Som den guru og ekspert medierne altid spørger, når noget handler om børns helbred. Hun viser jo, at hun ikke har en dyt indsigt i drenges verden eller adfærd. Måske skulle hun kalde sig pigelæge i stedet.
Hun mener, at mødre skal være bedre til at opdrage drenge, så de ikke leger voldsomme lege.
Mange mænd og kvinder siger at verdenen ville være et bedre sted, hvis alle var feminister.
Hvor UENDELIGT tåbeligt. Har de folk absolut intet lært af historien?
En verden hvor alle var feminister, ville være et helvede. Et rent helvede.
Feminisme er og bliver: Fokus på Kvinder. Det er der, som jeg har sagt før, ikke noget galt i.
Problemet opstår, når feminismens ambition bliver totalitet. Netop det, at ALLE skal være feminister. Med denne målsætning in mente bliver det alles pligt at fokusere på kvinders behov og problemer.
Feminismen har på under 150 år udviklet sig fra at være et fuldt ud logisk og retfærdigt krav om lighed for loven, til at være et gigantisk forsøg på at modellere hele samfund efter hvad der retteligt må betegnes som en meget lille gruppe af naturfornægteres politiske ideal.
Det ideelle samfund er for nutidens feminister, et samfund hvor du peger på et tilfældigt valgt område og du vil da finde at fordelingen på køn er halvdel kvinder - halvdel mænd.