Så blev jeg bannet fra Pussy Galore, se evt. min kimpo-blog.
Damernes Magasin er et godt eksempel på tidens erklærede liberale, der sjældent er særligt liberale, men snarere en moderne variant af konformiteten.
En af grundene til at jeg ikke længere bruger så meget krudt på dette site, er en snigende fornemmelse af liberalistisk ensretning. Men maskulin modstand kan mildest talt ikke reduceres til liberalisme. Liberalisme er i sig selv blot et andet ord for kræmmermentalitet eller den blinde tro på det velfungerende marked.
Men tidens markeder er sjældent velfungerende, og jobmarkederne da slet ikke. Den sandhed er ikke gået op for pop-liberalisterne på 180 grader, som spytter den ene latterlige klumme ud efter den anden. Senest et bidrag fra en selvfed studine, der tilsyneladende får bearbejdet sine barndomstraumer ved at træde på tidens tabere. Mit bidrag til festen var følgende kommentar:
Der er jo allerede krav om modydelse for at modtage kontanthjælp. De blev indført af en socialdemokrat, nemlig Poul Nyrup Rasmussen. Lovgivningsmæssigt er der altså ikke meget at komme efter for afstumpede liberale med ondt i skatten.
Jeg kender flere fra bunden af samfundet, men ingen misundelsesværdige. Problemet er et andet, men den formentligt overflødige kvindelige akademiker, som har skrevet klummen, har selvfølgelig ikke nosser til at sætte navn på: MUSLIMER.
Musserne på bunden af samfundet avler som kaniner, og det danske samfund betaler dem nærmest for at føde et Danmark, der er fattigt og konfliktfyldt.
Dette er selvfølgelig tosset og selvdestruktivt, men det ville klæde debattricerne at undlade at rette bager for smed.
At kalde en spade for en spade er selvfølgelig svært for en med en karriere i det feminiserede politisk korrekte Danmark. Dertil behøver vi folk som ikke har noget at miste: Arbejdsløse, bistandsbumser og dovne førtidspensionister. Disse folk har større værdi for samfundet end en gennemsnitligt forkælet akademisk kusse.
180 grader