Det hanlder om at beskytte kvinder.
Det har det gjort for mænd, og det gør det nu for kvinder. Blot endnu mere for kvinder. Ren evolution. Men vi lever ikke længere i en tid, hvor det er antallet af kvinder i en gruppe, der begrænser gruppens demografiske konkurrenceevne.
Well, hvis Frankrig får sin kvindelige præsident skal alle kvindelige betjente åbenbart have særbehandlig. De skal have beskyttelse på hjemvejen.
Men hov.
Ville kvinder ikke selv have disse æresfyldte og prestigefyldte job?
Æren og magten vil de have. Jo tak. Men ansvaret og risikoen? Nej, den slipper de får. At brække sig.
Jeg har sagt det før. Den moderne vestlige velfærdsstat opholder en illusion, der for det til at se ud som om mænd og kvinder er lige. Det er de ikke.
At nogle for Royal er mere lige end andre burde ikke overraske, hun er jo både socialist og feminist.
“Under my presidency every woman police officer will be accompanied to her home after work,� Ms Royal said.
Jeg er ikke nogen stor Clinton fan, men jeg indrømmer, at der ville være fordele ved, at USA endelig fik en kvindelig præsident.
Så kunne feminister ikke længere bruge formandsfejlslutningen som argument.
Strengt taget burde det argument jo aldrig have haft nogen egentlig vægt.
Ikke for tænkende mennesker. Alligevel har argumentet haft en stor indflydelse. Simpelthen fordi de fleste mennesker ikke tænker særligt langt.
Mænd og drenge har længe fået at vide, at det var utilstedeligt, at de klagede over de vilkår, samfundet bød dem, når nu alle verdens mest magtfulde mennesker var mænd.
præsident