Skip to main content

Sponsorer


Syndicate contentridderlighed

Årets mandepris

August 24, 2006 by JFA

Jo, det er da fint nok at Jan Dam har fået årets mandepris.

Men tænk lidt over det.

Man er åbenbart kun en rigtig mand , når man selvopofrende kæmper for at forbedre kvinders vilkår.

Hvor uendeligt kedsommeligt, forudsigeligt og egenligt ganske traditionelt.

Nu skal det ikke forstås sådan, at jeg er uenig med Jan Dam. Menneskehandel og tvang er forkert. Ingen tvivl om det.

Og han har gjort et fint stykke arbejde. Tillykke!

Det er mere den grundliggende antagelse bag selve 'mandeprisen', jeg stiller spørgsmålstegn ved.

Nemlig at mænd kun har værdi i den udstrækning, de dedikerer deres liv til udelukkende at tjene kvinder og kvinders interesser.

Mænd har ingen væsentlig værdi? Ingen værdi i sig selv. Er det kun kvinder, der har værdi i sig selv?

Her kan man skelne mellem to typer af etik.

Den gyldne regel. Der universielt siger at man behandler alle andre - uanset køn - som man ønsker selv at blive behandlet.

Den anden er ridderlighed, hvor man som mand kun vinder sin eksistensberettigelse gennem sit offer til kvinden. Under denne etik kan man fint behandle andre mænd som skidt og stadig blive anset som en rigtig mand.

Det er denne sidste etik og deraf følgende handlingsmoral Ministeriet for ligestilling (hvor Orwelliansk) og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen støtter med mandeprisen.

Det har intet med ligestilling at gøre.

Premium Drupal Themes by Adaptivethemes