Der er "kun" blevet plads til 4 kvinder ud af 28 regeringsposter, som den konservative David Cameron har valgt til sin nye regering.
Danmark får kvindelig forsvarsminister. Nu skal en person passe på Danmark, som
* aldrig selv har været soldat
* sandsynligvis aldrig har haft et våben i hænderne
* aldrig har oplevet kamp på nært hold, hverken som øvelse eller i den virkelige verden
* har haft en karriere, der mest af alt har bestået af indendørs arbejde foran en computerskærm
Hvis der er nogen, der kan se det sjove i dén vittighed, må de da gerne sige til. For slet ikke at tale om pointen.
Også, hvis de overhovedet forstår den dybereliggende mening med at bruge sin nyerhvervede ministerpost på at fortælle vittigheder om andre landes regeringsledere.
http://jp.dk/indland/indland_politik/article1897197.ece
En politiker fra det radikale venstre, Anna Mee Allerslev, har fået sin veninde til at smide tøjet i en valgvideo, der skal fungere som reklame for kandidaten op til kommunalvalget.
I grunden kan man sige, at det faktisk ikke kan undre, at liste B er nødt til at tage sådanne metoder i brug for at få folk til at stemme på dem, når de nu ikke har noget politisk at byde på.
Her kort før kvindernes fejring af deres politiske magt er det passende, at USAs tidligere udenrigsminister, der i den feminiserede europæiske presse blev kendt som en skrap dame, udtaler sig om ytringsfriheden. Fra jp.dk:
"Men jeg tror på pressefrihed. Og jeg mener, at det er vigtigt for folk at bruge deres frihed på en ansvarlig måde uden nødvendigvis at fornærme andre," siger den tidligere udenrigsminister.
(...)
"Man skal også opdrage folk med en idé om, hvad det er at være en god borger (...) I USA siger man: Du har ret til at ytre dig, men ikke til at råbe 'brand!' i en fyldt teatersal."
(...)
"Der er mange kendsgerninger, som folk bør kende. Bare at gøre grin med andre menneskers religion er i mine øjne ikke en ansvarlig handling. Og det skyldes uvidenhed," siger Albright til Deadline på DR2.
Nu er der som bekendt ofte flere meninger om, hvorvidt det brænder eller ej (for nogle uger siden kunne alle faktisk se det ske i vore gader), og er det trods alt ikke bedre at blive advaret en gang for meget end en gang for lidt? Se evt. Monokultur.dk.
Madeline Albright vil tilsyneladende begrænse ytringsfriheden sådan at vi ikke fornærmer hinanden. Som så mange andre forbudstosser regner hun sikkert med, at hun selv og ligesindede kan varetage opgaven med at afgøre, hvornår noget er fornærmende.
Hun vil også placere ansvaret for evt. ballade hos dem, som ballademagerne hævder at føle sig provokerede af. Konsekvensen af denne ansvarsforflygtigelse burde enhver mand kunne se.
Madame Albright bekræfter nok engang, at kvinders politiske indflydelse er et stort problem for verden. The founding fathers må vende sig i deres grave..
kvindelige politikere